Trump har helt og aldeles tabt, når det kommer til hans vigtigste valgløfte: Muren på grænsen til Mexico.

Sådan lyder dommen fra en politisk kommentator på den præsident-kritiske tv-station CNN, hvor reaktionen på Donald Trumps store tv-tale - måske ikke overraskende - er meget lidt positiv.

Præcis klokken tre natten til onsdag dansk tid gik USAs præsident på skærmen og talte direkte til den amerikanske befolkning.

Det var første gang i sin tid som præsident, at Trumps tonede frem på skærmen i en tale fra Det Ovale Værelse.

I talen gentog han sit krav om en mur mod Mexico, og han beskyldte Demokraterne for politisk sabotage.

Den amerikanske præsident Donald Trump henvendte sig natten til onsdag dansk tid til befolkningen i en direkte tale på tv. Her kritiserede han demokraterne for at spænde ben for hans ønske om at bygge en mur til Mexico.
Den amerikanske præsident Donald Trump henvendte sig natten til onsdag dansk tid til befolkningen i en direkte tale på tv. Her kritiserede han demokraterne for at spænde ben for hans ønske om at bygge en mur til Mexico. Foto: CARLOS BARRIA
Vis mere

Anledningen var den budgetkrise, landet lige nu befinder sig i, fordi Donald Trump og Demokraterne ikke kan blive enige om budgettet for 2019.

Stridens kerne er den grænsemur mod Mexico, som er et af Trumps vigtigste valgløfter.

Demokraterne nægter dog at stemme for et budget med penge til muren.

Derfor har dele af USA's statsapparat været delvist lukket de seneste 17 dage: Medarbejderne har ikke fået løn, og borgerne er ikke blevet serviceret.

Foto: CARLOS BARRIA
Vis mere

Talen varede mindre end ti minutter, og Trump undlod at erklære landet i udtagelsestilstand, som ellers ville have gjort det muligt for ham at finansiere muren uden demokraternes støtte.

Bortset fra det er de fleste iagttagere dog enige om, at der ikke var de store overraskelser i det, Trump sagde.

Men det var tilsyneladende slet ikke med præsidentens gode vilje, at han natten til onsdag dansk tid gik på skærmen og henvendte sig direkte til den amerikanske befolkning i en direkte tale på tv.

Dele af den amerikanske regering har været lukket siden 22. december som følge af budgetkrisen. Blandt andet har visse nationalparker lukket.
Dele af den amerikanske regering har været lukket siden 22. december som følge af budgetkrisen. Blandt andet har visse nationalparker lukket. Foto: JOHN G. MABANGLO
Vis mere

Det mener politisk kommentator på New York Times, Maggie Haberman, som efter talen analyserede såvel indholdet af det, Trumps sagde, som tankerne bag den i et interview med tv-stationen CNN.

»Det, der slog mig, da jeg så talen, var, at jeg har hørt fra flere sider, at præsidenten i virkeligheden slet ikke havde lyst til at holde den. Mange af hans rådgivere og hans venner på Capitol Hill (Kongressen, red.) mente, at han skulle gøre det. Der er en grund til, at han ikke har gjort det (holdt tv-tale direkte til nationen, red.) de seneste to år, og det er, fordi han ikke har villet det. Og der er en grund til, at han ikke har gjort det: Det er simpelthen ikke det rette format for ham,« siger hun til CNN-værten Chris Cuomo.

Foto: HERIKA MARTINEZ
Vis mere

Hun mener - ligesom flere af sine kolleger - ikke, at der var særlig meget nyt i talen.

»Vi hørte stadig - dog i mindre grad end tidligere - en hel del ting, som ikke er sande, men de to sider taler stadig forbi hinanden. Præsidenten kom ikke ind på noget af det, som Demokraterne er meget optagede af, nemlig lovlig indvandring.«

»Mens han (præsidenten, red.) talte om krisen ved grænsen, og han talte om illegal indvandring, så prøver han også at ramme folk, som kommer ind i landet på lovlig vis, og det er et stort stridspunkt,« sagde Maggie Haberman.

TV-stationens egen politiske kommentator, S. E. Cupp, skriver i et indlæg på CNN's hjemmeside, at Trump fuldstændig har tabt på sit vigtigste valgløfte: Muren til Mexico.

Hun mener, at Trump selv er skyld i den nationale krise, som han nu mener, USA befinder sig i.

Efter hendes mening burde han nemlig have brugt sit flertal på at gennemføre muren i sin første halvandet år ved magten.

»Og i stedet for at veksle den kapital til valuta ved at gøre arbejdet med at skabe lovgivning på sit skrivebord, mens republikanerne havde flertallet, så forspildte han chancen. Han foretrak at regere ved hjælp af tweet, lange ud efter pressen, skabe mistillid til vores institutioner og vende amerikanerne mod hinanden som en wrestler for at stive sit sarte ego af,« lyder hendes kradse kommentar, og hun fortsætter:

»På hans vigtigste emne, hans raison d'être (hans eksistensberettigelse, red.), har han helt og aldeles tabt.«

Donald Trump foran en prototype af den mur, han ønsker opført langs grænsen til Mexico.
Donald Trump foran en prototype af den mur, han ønsker opført langs grænsen til Mexico. Foto: Kevin Lamarque - Ritzau
Vis mere

Hos den Trump-venlige tv-station Fox News lægger journalisten Howard Kurtz i stedet vægt på, at præsidenten talte i en sober tone, og at han ikke erklærede national udtalgelsestilstand.

»(Han, red.)...fokuserede i stedet på, hvordan migrant-børn bliver brugt som 'menneskelige bønder', og hvordan stoffer og kriminelle strømmer over grænsen. Han drog også en økonomisk parallel og sagde, at illegale indvandrere trækker lønnen ned for især sorte og hispanics,« skriver han og fortsætter:

»Og han (Trump, red.) erklærede, at 'den føderale regering forbliver lukket ned af en grund og udelukkende af en grund - og det er, fordi demokraterne nægter at bevillige de 5,7 milliarder dollars for 'grænsesikkerhed.'«