Hvis Ruslands præsident Vladimir Putin havde troet, at hans invasionsstyrker kunne indtage Kyiv og afsætte Volodymyr Zelenskyj på et par dage, tog han grueligt fejl.
Hvis Vladimir Putin herefter havde håbet på, at det blot kunne lade sig gøre at indtage de østlige regioner af Ukraine og gøre dem russiske, havde han tilsyneladende også her gjort regning uden vært.
Men af alle de små og store militære, økonomiske og politiske nederlag, som Rusland er blevet påført siden invasionen af Ukraine i februar 2022, var begivenhederne i NATOs hovedkvarter i Bruxelles tirsdag måske det største af dem alle for den magtfulde russiske leder.
Det mener i hvert fald Frida Ghitis, som er CNN-kommentator på international politik.
Hun skriver, at 4. april 2023 'må rangere højt på listen' over de dårligste for Vladimir Putin siden krigens indledning for godt et år siden.
Men hvad er det så, der gør, at tirsdag ifølge Frida Ghitis skulle have været så dårlig en dag for Putin?
Jo, tirsdag var dagen, hvor Finland afsluttede årtiers neutralitet og officielt sluttede sig til NATO-alliancen, der dermed nu kan øge tilstedeværelsen helt tæt på den russiske grænse.
Og det var givetvis ikke, hvad Vladimir Putin havde haft som målsætning, for den russiske præsident har tidligere argumenteret for, skriver Frida Ghitis, at planen var at forhindre NATO i at udvide sig.
»På det punkt har Putin ikke bare fejlet, han har faktisk fremskyndet den udvikling, som han søgte at forhindre,« skriver Frida Ghitis.
»Nu er Ruslands grænse til NATO-lande mere end fordoblet i længde efter at have fået tilføjet yderligere godt 1.300 kilometers grænse med Finland,« tilføjer hun.
Og det er ikke kun CNN-kommentatoren, som tilsyneladende mener, at tirsdag var en dårlig dag for Rusland.
Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken indrømmede nemlig ved tirsdagens optagelsesceremoni, at han måske burde takke Vladimir Putin.
»Jeg er fristet til at sige, at dette måske er den ene ting, vi kan takke Mr. Putin for, fordi han, endnu en gang her har fremkaldt noget, som han hævder, at han ønsker at forhindre,« lød det fra Antony Blinken.
»Ved Ruslands aggression har han forårsaget, at mange lande mener, at de nu er nødt til at gøre mere for deres eget forsvar og sikre, at de kan afskrække en mulig russisk aggression fremadrettet,« tilføjede den amerikanske udenrigsminister ved den lejlighed.
Også Sverige håber fortsat på at kunne slutte sig til NATO-alliancen, men svenskerne har endnu ikke haft held til at overbevise alle alliancens medlemslande om, at det er en god idé at optage dem.
Det er især Tyrkiet, som foreløbig har modsat sig et svensk NATO-medlemskab.
