Tanks pløjer over markerne. Kamphelikoptere fyrer det ene missil af efter det andet.

Hviderusland og Rusland har samlet titusindvis af tropper til fælles militærøvelse.

De er klar.

For første gang får vi nu et syn af nogle af de russiske tropper, USA siger truer Ukraine.

Du kan se Hviderusland og Rusland spille med musklerne i videoen over artiklen.

De massive militærøvelserne foregår inde i Hviderusland, hvor de to nationer har samlet titusindvis af tropper. Ifølge USA så kan et fremtidigt angreb mod Ukraine komme netop herfra.

Men den anklage svarede den belarusiske præsident og Putins nærmest allierede, Alexander Lukasjenko, prompte på, da han blev spurgt af CNN:

»Tror du stadigvæk, at vi kommer til at angribe Ukraine her fra, eller er du kommet dig over denne mentale blokade,« spurgte præsidenten og fortsatte:

»Vi har en aftale mellem Hviderusland og Rusland, som vi helt praktisk har samlet her for en samlet Rusland-Hviderusland-gruppe. En samlet hær kan du kalde det. Det her er vores officielle position.«

Øvelserne kalder de for 'Allied resolve 2022', og helt officielt handler de om en fælles indsats, hvis de selv bliver angrebet. Øvelserne involverer titusindvis af tropper og begge nationers flyvevåben og Ruslands' farligste Iskander-missilsystem. Missiler, der nemt kan nå Ukraines hovedstad, Kiev.

Ifølge USA så er der mere end 150.000 russiske tropper i nærheden af Ukraines grænse. USA har meldt ud, at de formentlig vil angribe Ukraine inden for de næste par dage, men til CNN fortalte Lukasjenko:

»I anklagede Hviderusland og Rusland for at invadere Ukraine i går. Det gjorde vi ikke. Så jeres efterretning og de milliarder af dollar, I bruger, er spildte. Indrøm det nu!«

Rusland har sagt, at de ikke har nogle intentioner om at angribe Ukraine, men har også advaret, at hvis de sikkerhedskrav, Rusland har stillet til USA, ikke bliver mødt, så kommer der et svar fra Rusland med det de kalder for 'militære tekniske midler'.