Et af verdens største flyselskaber er i økonomiske problemer. Det har ført til et meget specielt købstilbud, som skal være med til at sikre virksomhedens overlevelse.

10 øre. Så meget er en række kreditorer klar til at betale for 50,1 af aktierne i det indiske flyselskab, der er landet tredjestørste.

Det vil give kreditorerne aktiemajoriteten i selskabet - og dermed magten.

Opkøbet af aktier skal sikre Jet Airways India længere tid til at skaffe kapital, der kan sikre den videre drift.

Senere er planen, at nye investorer skal have lov til at købe sig ind i selskabet.

Det er dog langtfra nok til at sikre Jet Airways' liv. Ifølge Gulf News er der også planer om skaffe sig af med aktiver som at sælge fly og lease dem tilbage.

Selskabet har angiveligt brug for 85 milliarder indiske rupees, hvad der svarer til 7,8 milliarder kroner. Planen skal endeligt godkendes torsdag den 21. februar.