Lyt til artiklen

Ni-årige Lilia Valutyte blev torsdag 28. juli fundet død efter at have været blevet stukket med kniv.

I første omgang blev to personer anholdt, men disse er senere blevet løsladt.

Og nu har politiet så øje på en ny person, som de netop har frigivet overvågningsbilleder af.

»Det her er meget tydelige billeder af en mand vi vil tale med,« siger overinspektør i Lincolnshire Police, Martyn Parker, og fortsætter:

»Vi arbejder i døgndrift med efterforskningen og offentlighedens hjælp er afgørende.«

Manden er iført mørke bukser og en grå T-shirt.

Mordet fandt sted om aftenen i byen Boston i Storbritannien, som har et indbyggertal på knap 45.000.

9-årige Lilia var ifølge blandt andre The Sun i færd med at lege med en hulehop-ring med sin lillesøster foran en café, hvor moderen var på arbejde.

Moderen var desuden den første person på den brostensbelagte gade efter knivstikkeriet.

»Vi fortsætter med at yde støtte til Lilias familie, mens de sørger efter dette helt utænkelige tab,« siger overinspektøren.

Politiet betragter mordet som en isoleret hændelse og kalder det for en 'særligt tragisk hændelse'.