12-årige Archie Battersbee ligger lige nu i respirator. Sandsynligvis som følge af en farlig TikTok-trend.

Archies familie har fået afslag på, at han må komme på hospice.

Og nu er der kommet endnu en frygtelig nyhed for familien.

Archie Battersbees familie har fået at vide, at hans livsstøtte skal trækkes tilbage klokken 11 lørdag dansk tid. Det skriver Sky News.

Den hjerneskadede dreng har siden april ligget i respirator, og hans forældre har senest forsøgt at få lov at flytte ham fra hospitalet i London til et hospice uden held.

Forældre har været igennem nogle frygtelige måneder, siden deres dreng i april blev fundet bevidstløs i familiens hjem, hvor lægerne blandt andet har vurderet, at hans hjerne var så medtaget, at han aldrig kommer ud af respiratoren igen.

Archie Battersbees familie havde i sidste uge søgt om en afgørelse i appelretten, der blokerede for deres planer om at flytte ham til et hospice.

Familien henvendte sig derefter til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over afgørelsen, men retten har sagt, at de ikke vil gribe ind i sagen.

En talsmand for kampagnegruppen Christian Concern, som støtter Archies familie, sagde:

»Alle lovlige veje er udtømt. Familien er knust og tilbringer nu dyrebar tid med Archie.«