Præsident Donald Trump og Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, praler begge med deres evne til at starte en atomkrig. Tidligere i historien har atomkrig været faretruende tæt på
»Min atomknap er større og mere magtfuld end hans. Og den virker.«.
Sådan skrev den amerikanske præsident Donald Trump i sidste uge på det sociale netværk, twitter.
Tidligere på dagen havde Nordkoreas øverstbefalende og Trumps ærkefjende, Kim Jong-Un, pralet med sin atomknap. Og overalt i verden ryster både politiske ledere og civilbefolkning på hovedet over de to lederes lemfældige omgang med krigstruslerne.
»Dén slags kan føre til atomkrig ved en fejl .. en misforståelse,« skrev den amerikanske avis New York Times i sin leder.
Men det er ikke første gang, at en misforståelse eller en teknisk fejl har bragt verden tæt på den ultimative atomudslettelse.
3. juni 1980 fik USAs daværende præsident, Jimmy Carters sikkerhedsrådgiver Zbignlew Brzezinski således dén telefonbesked, som enhver sikkerhedsrådgiver frygter allermest: 'Sovjetunionen har startet en atomkrig. 220 atommissiler er på vej imod det nordamerikanske kontinent. Og Washington D.C. vil være udslettet om femten minutter.'
Kort forinden havde Sovjetunionen invaderet Afghanistan og forholdet imellem de to supermagter var koldere end på noget tidspunkt siden den cubanske missilkrise i oktober 1962.
Derfor var mareridtsscenariet ikke urealistisk. Og derfor blev nøglerne til et amerikansk atomvåben modangreb taget frem. Mandskabet til bombefly og jagerfly løb overalt til deres poster. Og hjemme i Washington DC ringede General William Odorm til Zbigniew Brzezinski med en rettelse. Det var ikke 220 men derimod 2.200 sovjettiske missiler, der var på vej imod USA.
Sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski besluttede ikke at vække sin kone. »Det ville være bedre, hvis hun døde, mens hun sov,« fortalte sikkerhedsrådgiveren senere til avisen The New York Times.
Men netop som Brzezinski ville ringe og vække Præsident Jimmy Carter, kom der endnu et opkaldt fra General William Odorm. Der var tale om en fejl, sagde generalen undskyldende. Sovjetunionen havde ikke startet en atomkrig.
En følgende undersøgelse afslørede nogle måneder senere, at fejlen var forårsagen af en computer-chip til en værdi af tre kroner og 50 ører.
Og denne nerveprirrende fejl, der først blev offentliggjort to år artier senere, er ikke enestående.
Således har maskinelle fejl og menneskelige fejl flere gange været tæt på at starte en atomkrig imellem USA og Rusland.
Her er nogle eksempler:
5. november 1956:
England og Ægypten kæmpede om retten til Suez Kanalen. Og den internationale politiske stituation var anspændt. Derfor blev en flok svaner over Tyrkiet, nogle kampfly over Syrien, en britiske bombemaskine, der var nødlandet på grund af mekaniske problemer og en planlagt militærøvelse i USSR fejlagtigt fortolket som hhv et uidentificeret fly over Tyrkiet, sovjettiske MiG-15-fly over Syrien, en nedskudt britiske bombemaskine og mistænkelig militæraktivitet over Det Sorte Hav. Fejlene blev heldigvis identificeret og forberedelserne til atomangreb blev indstillet.
5. oktober 1960:
Radarudstyr på Thulebasen i Grønland tog fejl af fuldmånen over Norge og en sovjettisk atombombesprængning. USA gjorde sig endnu engang klar til 'modangreb'. Men da den sovjettiske præsident Nikita Khrushchev samtidig var på FN-besøg i New York, opstod der mistanke. Og 'angrebet' viste sig i virkeligheden at være en smuk norsk fuldmåne.
27. oktober 1962:
Ikke en teknisk fejl, men tæt på. Sovjetunionen var godt i gang med at transportere atommissiler til Cuba, faretruende tæt på det amerikanske fastland. Præsident John F. Kennedy blokerede de sovjettiske skibe. Og begge lande var tæt på, at 'trykke på knappen'. Men i sidste øjeblik vendte USSRs skibe om. Og kloden åndede lettet op.
23. maj 1967:
En kæmpemæssig solstorm blev af det amerikansk forsvarssystem opfattet som et sovjettisk missilangreb. USA var minutter fra et 'gengældelsesangreb', da fejlen blev opdaget.
9. november 1979 og 3. juni 1980:
To amerikanske computerfejl fører til seriøse krigsforberedelser. I begge tilfælde afblæses 'gengældelsen' i sidste øjeblik.
26. september 1983:
Denne gang var det russerne, der tog fejl. På hovedkvarteret for den sovjettiske missilovervågning opfangede de såkaldte Oko-spionsatellitter i rummet noget ildevarslende.Ét amerikansk Minuteman Interkontinentalt missil var blevet affyret med rening imod Sovjetunionen..Heldigvis fattede vagthavende oberstløjtnant Petrov mistanke. Hvorfor ville USA affyre ét missil, når de havde adskillige tusinde til deres rådighed. Det viste sig at være en computerfejl. Og siden er oberstløjtnant Petrov blevet kaldt 'manden, der reddede verden'.
25. januar 1995:
Et uskyldigt norsk videnskabeligt studie af nordlyset førte næsten til atomkrig. Norge opsendte således en research-raket med videnskabeligt udstyr, der skulle udforske og fotografere nordlyset. Det russiske forsvarssystem opfattede raketten som en atom-trussel. Og før fejlen blev opdaget, var samtlige russiske atommissiler klar til affyring og Præsident Boris Yeltsin var klar til at 'trykke på knappen'.
23. oktober 2010:
I 45 minutter havde de ansvarshavende på en amerikansk flybase i staten Wyoming minstet kontrollen over 50 atommissiler. Computersystemet skulle vedligeholdes. Og siden har 'affyringseksperten' Air Force launch officer Bruce G. Blair, indrømmet at enhver erfaren computerhacker i den 45 minutters 'black-out'-periode kunnet have affyret missilerne.
