Spændingerne er på sit højeste i striden om Det Sydkinesiske Hav. USA skærper sin militære indsats i området, hvor en lille stillehavsø spiller en afgørende rolle.
Det skriver news.com.au.
Et USA i uro, en verden distraheret af coronaudbruddet og Kinas ambition om at komme strategisk stærkere ud af pandemien end USA.
Det er den største potentielle fare siden Anden Verdenskrig, advarer Peter Jennings, der en australsk strategisk analytiker.
»Kernen i sikkerhedsproblemet er Kinas Kommunistiske Partis stræben efter at komme ud af covid-19-pandemien strategisk stærkere i Asien og Stillehavet end USA og dets allierede,« siger han til det australske medie.
Kina har senest meldt sig klar til krig, og nu melder USA det samme. Deres største krigsskibe befinder sig nu ud for den afgørende stillehavsø Guam, og de får snart selskab af 100 amerikanske fly og 11.000 soldater, der alle skal øve sig i at forsvare stillehavsøen.
Guam er af militæranalytikere fremhævet som afgørende i krigsspillet, da det er uden for rækkevidde for missilangreb.
Den store amerikanske land-, hav- og luftoperation omkring den centrale stillehavsø vil vare 10 dage.
Det store militære opbud i Stillehavet skyldes, at Kinas Kommunistiske Partis talerør, The Global Times, har meldt, at øens borgere skal forberede sig på en potentiel krig. Ifølge partiet er det, fordi USA har allieret sig med nabolande for at konfrontere Kina:
»Det kinesiske samfund skal derfor have ægte mod til med sindsro at deltage i en krig, der sigter mod at beskytte kernens interesser, og være parat til at bære omkostningerne.«
En amerikansk admiral, Michael Boyle, fortæller i en udmelding om operationen, at det er vigtigt, at USA's allierede viser et engagement for at holde regionen 'fri og åben'.
Det er ottende gang, at krigsspillet i Stillehavet udspiller sig, siden det blev indledt i 2006. Det seneste var i 2018.
