Et afskåret hoved af en haj - med cigaretstumper mellem tænderne og munden fuld af pizza - blev forleden fundet spiddet på et hegn ved et australsk marine-redningcenter i New South Wales.

De frivillige, der arbejder på marine-redningscenteret i Shellharbour nær Sydney, fandt hajen, da de ankom om morgenen søndag.

»Det er et rigtigt hajhoved. Vi tror, det er fanget i løbet af lørdag nat, og de som har fanget det, har skåret hovedet af,« siger kommandøren på centeret Richard O`Connor til avisen The Mercury

»Vi tror ikke på, at det er at ondartet angeb på os, men det er bestemt ikke noget, vi vil have til at ske igen.«

Bruce Mitchell, fra New South Wales marine-redningscenter, siger, at det er første gang han har hørt om et afsavet hajhoved. Det skriver Sky News.

Hajhovedet kan være anbragt som en joke, og redningscenteret, der hjælper sejlere i nød, har ikke modtaget nogen trusler og heller ikke meldt sagen til politiet.

De har til gengæld postet fotos af hovedet på Facebook og Twitter med beskeden, at 'det var et slag i maven på de frivillige, som hjælper med at redde liv på vandet'.