En indisk skovfoged var ved at komme slemt til skade, da en pytonslange begyndte at strangulere ham, men han poserede for fotograferne med den gigantiske slange.

Paniske indbyggere i en westbengalsk landsby havde set en pyton på 40 kilo sluge en levende ged, og de kaldte straks skovfogeden Sanjay Dutta til hjælp.

Men i stedet for at placere den store slange nede i en taske, tog han slangen rundt om nakken og poserede foran de forbavsede indbyggere. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Panikken bredte sig, da den enorme slange snoede sig omkring Duttas hals, og tvang ham til at kæmpe sig fri fra dens greb.

Han slap dog uden skrammer fra den hårrejsende episode.

Rangeren Sanjay Dutta bar, sammen med de lokale, den store slange hen til sin bil, hvorefter han kørte den til et sikkkert sted og slap den fri. 
Rangeren Sanjay Dutta bar, sammen med de lokale, den store slange hen til sin bil, hvorefter han kørte den til et sikkkert sted og slap den fri.  Foto: AFP
Vis mere

Den indiske klippepyton er ikke giftig, men den kan hurtigt tage livet af sit bytte ved at klemme livet af det. Den kan blive op til ti meter lang

Sanjay Dutta sagde bagefter, at han koncentrerede sig om at redde pytonen fra de landsbyboere, der ellers var klar til at slå den ihjel.

»Jeg var ikke skræmt, da pytonen strammede grebet om min hals, for hvis jeg havde panikket, kunne det være blevet dødeligt,« siger han.