Den russiske hær mangler soldater, og derfor har præsident Putin fået en ny idé.

Fremover skal alle unge mænds data være at finde digitalt.

På den måde vil det blive markant sværere at slippe for eksempelvis at blive sendt til slagmarken i Ukraine.

Det skriver Dagbladet.

Mange russiske mænd forsøger at undgå at blive sendt til slagmarken i Ukraine, men nu skal et nyt system gøre det sværere for dem at slippe. 
Mange russiske mænd forsøger at undgå at blive sendt til slagmarken i Ukraine, men nu skal et nyt system gøre det sværere for dem at slippe.  Foto: Viacheslav Ratynskyi/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Indtil videre har det været sådan, at alle soldater er blevet indkaldt til hæren via et brev med posten.

Mange har formået at forlade landet efter at have modtaget disse breve, da der ikke har eksisteret et fuldstændigt og koordineret system med en oversigt over navnene. 

Og dermed har man blandt andet ikke kunne stoppe mændene ved grænserne.

Officielt er 300.000 blevet mobiliseret til angrebskrigen i Ukraine.

Men til efteråret skal et helt nyt hvervesystem stå klart.

Så snart den russiske mand har modtaget sin indkaldelse digitalt, forbydes han samtidig at forlade landet.

Og samtidig strammes straffen for at ville undgå militærtjeneste.

Konsekvensen kan fremover blive inddragelse af for eksempel bankkonti, kørekort, eller sågar statsborgerskab.

Oprettelsen af det nye digitale system kører dog langt fra problemfrit.

Det russiske selskab, Rostelekom, har fået til opgave at lave systemet, men en talsmand for selskabet, har over for mediet, Meduza, tilkendegivet, at det er 'en enorm hovedpine.'

Putin har også krævet, at arbejdsgivere fremover kan lægge informationer om mænd i den krigsdygtige alder ind i systemet.

Da Putin formelt erklærede sig som kandidat til præsidentvalget i 2024, lovede han, at der ikke ville blive udført en ny mobiliseringsbølge i år.

Den formelle hensigt med det digitale system er da også at kunne indkalde værnepligtige mere effektivt til efteråret og ikke specifikt rettet mod Ukraine. 

Men i december gjorde Putin det klart, at det nye system også skal bruges til at varsle borgerne om 'midlertidige tiltag mod dem, der ikke gør, som de er blevet instrueret til af militæret.'