Et mørkeblåt naturfænomen er tilsyneladende blevet opdaget i verdens største koralrev - Great Barrier Reef - ud fra Australiens kyst.

Det er angiveligt den australske marinbiolog Johnny Gaskell, der har opdaget fænomenet, som kaldes et 'blåt hul'.

Et 'blåt hul' er et undersøisk jordfaldshul, hvilket betyder, at det er et hul, der er opstået ved underjordiske sammenstyrtninger. De 'blå huller' kan være mere end hundrede meter dybe, og de har ofte en intens blå farve, fordi vandet er dybere i hullet end lige ved siden af.

Johnny Gaskell fortæller selv i en udtalelse på sin Instagram, at han opdagede fænomenet på en lidt usædvanlig måde - nemlig da han kiggede på Google Maps.

»Efter at have spottet dette blå hul på Google Maps besluttede vi os for at sejle ud fra kysten - længere ud end vores normale Reef-ture - for at se, hvad der boede nede i hullet,« siger han og fortsætter:

»Det, vi fandt nede i det, var svært at tro på, idet der fem måneder forinden havde været en kategori 4-cyklon lige over området.«

Nedenunder kan du se en video af marinbiologens dyk i det blå hul:

Da Johnny Gaskell og hans hold dykkede ned i hullet, fandt de i 15-20 meters dybde en enorm såkaldt fugleredekoral (også kaldet seriatopora, red.), og meget lange staghornkoraller (acropora, red.).

»Begge var nogle af de største og mest delikate kolonier, jeg nogensinde har set. De var helt upåvirkede af cyklonen. Stedet for dette dybe hul inde i lagunen har tydeligvis beskyttet disse koraller i årtier,« fortæller marinbiologen, der har døbt hullet 'Gaskell's Blue Hole'.

»Vi er måske de første til nogensinde at dykke i Gaskell's Blue Hole, eftersom det ligger langt fra kysten og er gemt dybt inde i en af Great Barrier Reefs største laguner,« siger han.

Den australske marinbiolog har endnu ikke offentliggjort, præcist hvor det 'blå hul' er blevet fundet.

De 'blå huller' er ifølge Illustreret Videnskab levn fra istiden.

Dengang stod havet over hundrede meter lavere, end det gør i dag, fordi store mængder vand var bundet i iskapper på land. De blå huller blev dannet af regnvand, der gennem tusinder af år opløste kalkbunden, hvor der i dag ofte er lavvandede hav. De steder, hvor regnvandet kunne løbe ned gennem sprækker i kalken, dannede vandet tunneler og huler i undergrunden, og når en hule blev stor nok, styrtede dens loft ned. Det førte til, at der blev dannet et dybt hul.

Der findes flere blå huller rundt omkring i verden. Det mest kendte blå hul er ud for kysten ved Belize. Hullet er mere end 300 meter bredt og 124 meter dybt, og det er et populært sted at besøge for dykkere.

Det dybeste blå hul menes at være det blå hul ud for Paracel-øgruppen i Det Sydkinesiske Hav, der kaldes 'Dragens Hul'. Ifølge forskerne har hullet en åbning på 130 meter i bredden og en dybde på omkring 300 meter.