'Sådan her kommer de fleste piger sig over ekskæresten', skrev britiske Carl Gregory til billedet af en kvinde, der springer buk over en masse penisformede stenstøtter. Det var det sidste, han gjorde, for blot to timer senere blev han fundet død.

20-årige Carl Gregory og hans ekskæreste Chloe Lemare var netop gået fra hinanden, da, han harm efter bruddet i oktober lagde billedet på Facebook.

I retten blev det efterfølgende fortalt, at det skulle ses som en spøg, der viste hvordan den kvindelige part i et knust forhold hopper fra mand til mand for at komme sig over bruddet, skriver The Mirror.

Foto: Facebook/Carl Gregory
Vis mere

Men Chloe Lemare brød sig ikke om at blive udstillet på den måde, og opslaget endte i et skænderi. Senere fortalte hun til sin ven Christopher Pollard, at ekskæresten havde kaldt hende løssluppen og bad vennen om at få ham til at holde mund. Og derfra udviklede sagen sig.

27-årige Christopher Pollard ringede til sin ven John Dickson, og sammen mødte de op i den hobbybutik, hvor Carl Gregory arbejdede for at 'skræmme ham lidt', så veninden kunne få fred, som det blev sagt i retten Maidstone Crown Court.

Ifølge BBC begyndte de tre at skændes, og ifølge anklageskriftet tog John Dickson kvælertag på Carl Gregory, som faldt om og døde. Hans livløse krop blev få minutter senere fundet foran butikken.

John Dickson
John Dickson Foto: Kent Police
Vis mere

Christopher Pollard og John Dickson blev begge tiltalt for manddrab, men førstnævnte blev efterfølgende frikendt. John Dickson derimod blev idømt livstid, selvom han erkendte sig skyldig i at have taget det dræbende kvælertag og efterfølgende sparket offeret.

Sagen har rystet lokalmiljøet, og til BBC siger politiefterforsker Ross Gurden:

»jeg håber, at denne sag kan kaste lys på budskabet om, at vold som problemløser kan give livsændrende konsekvenser. Dickson er en ung mand, som nu vil bruge en betragtelig del af sit liv bag tremmer.«