En mand fra den amerikanske stat Florida, valgte en utraditionel løsning da en betjent bad ham om at udføre en test, for at se om han havde drukket.

I stedet for at gå lige fremad valgte den 30-årige Christopher Bidzinski at prøve på at slå vejrmøller.

Det hele udspandt sig om aftenen ved en McDonalds, hvor han tilsyneladende havde mistet bevidstheden, rapporterer flere medier i USA.

Han blev først opdaget, sovende ved rattet af en ansat hos fastfoodkæden.

»Kør mig i fængsel. Jeg beder Jer. Jeg fortjener at ryge i fængsel,« fortalte han betjentene, efter at have indrømmet, at han havde drukket vin.

Han ville for øvrigt vide, om han kunne få flere pomfritter, da betjenten bad ham om at lave testen.

»Jeg vil vædde på, at jeg kan gøre et baglæns hop lige nu,« sagde Bidzinski, før han lavede en vejrmølle og faldt til jorden.

Han bestod ikke ædruelighedstesten og nægtede at bruge et alkometer, og blev arresteret. I hans bil fandt betjenten en uåbnet flasker vin.

Politifolkene kendte dog godt Brizinski fra aftenen før - hvor man havde givet ham et lift hjem.

Nu sidder han bag tremmer og skal hoste op med en kaution på 120.000 kroner, før han kan vende hjem.

Arrestationen er hans tredje for at have kørt med for meget alkohol i blodet de sidste tre år.