Resterne af en 10-årig filippinsk dreng er blevet fundet, efter han mandag blev spist af en krokodille.

Drengen var ved at krydse en flod på en båd, da en krokodille fik fat i ham og hev ham ned i vandet.

Hans ældre søster og bror så til uden at være i stand til at hjælpe deres lillebror, skriver det australske medie news.com.au.

Der sker jævnligt krokodilleangreb i Filippinerne. Her kan rovdyret blive mere end fem meter lange og veje op mod et ton.

Angrebet skete netop i et område berygtet for krokodilleangreb. Det skete tæt på byen Balabac i den sydlige del af landet.

Krokodillen fik fat i drengen, der sad bagerst i en lille træbåd. Den trak sig offer ned i vandet, har lokale myndigheder forklaret.

Drengens far ledte gennem natten efter sin søn, men fandt ham ikke.

Resterne af drengekroppen blev i stedet fundet af en fisker.

Sidste år fangede myndighederne en 4,7 meter lang krokodille i samme område.

Den havde ifølge myndighederne dræbt en fisker og hans 12 år gamle niece.

I takt med at landets økonomi og befolkning vokser, tvinges krokodillerne væk fra deres naturlige levesteder.

Derfor er de begyndt at jage tættere på landsbyerne, og det medfører også angreb på landsbybeboere.