Det er sidst på måneden, og du er sulten. Hvad gør du? De fleste tømmer køleskabet, tager hjem til familien og spiser, eller går simpelthen sultne i seng - men ikke Adam. Han bukkede under for sin fastfood-trang og tiggede Just Eat om mad - det viste sig at bære frugt.

Da det var sidst på måneden, sendte den 21-årige soldat Adam Fletcher fra Manchester en besked til den britiske afdeling af madudbringeren Just Eat på Messenger i håb om at få eller låne penge til sin aftensmad.

»Jeg har ikke spist hele aftenen og er virkelig sulten. Jeg har lavet en bestilling, men har ingen penge på kontoen indtil i morgen, og tænkte derfor, om I kan gøre noget for at mætte en fyr i voksealderen.«

Foto: Adam Fletcher
Vis mere

LÆS OGSÅ: Her er 5 VIRKELIG skøre anmeldelser på Just Eat

Har du penge kan du få, har du ingen kan du gå, lyder et godt, gammelt ordsprog.

Derfor skulle man næppe tro, at fastfood-leverandøren gav gratis mad på baggrund af Adams besked, men Just Eats Facebook-ansvarlige, kun kendt som ‘SM’, forstod situationen.

Her ses 21-årige Adam Fletcher i sin militæruniform.

»Vi får også løn i morgen, Adam, så vi ved, hvordan du har det! Når det er sagt, spekulerer vi blot over, hvad vi får ud af det?, skrev ‘SM’ kækt som svar til Adam. Adam vidste dog ikke, hvad han kunne give.

LÆS OGSÅ: Medarbejder hos Just-Eat bortvist efter lummer joke

»Har du nogle gode jokes?,« spurgte ‘SM’, og Adam fandt sine bedste fastfood-jokes frem.

Foto: Adam Fletcher
Vis mere

Just Eat, der blev grundlagt i København for seks år siden og i dag har en markedsværdi på 35 milliarder kroner, var så taknemmelige for joken, at de kvitterede 125 kroner til frit valg på alle fastfood-hylder.

Adam indløste kuponen og bestilte en dobbeltburger med salat og en stor döner kebab.

»Det var dejligt. Jeg endte med at gå i seng med en fuld mave«, skriver Adam til MX. »Jeg er ikke sikker på, at tricket ville virke anden gang, men jeg prøver måske igen, næste gang jeg er på røven!«