Den næststørste stat i Australien, Victoria, har taget endnu et skridt mod aktiv dødshjælp.

Terminalt syge patienter i Victoria, der er over 18 år gamle og forventes at dø indenfor seks måneder, kan under den nye lov anmode om en dødelig dosis medicin.

I Australiens øvrige fem stater, vil det dog stadig være ulovligt at yde aktiv dødshjælp. Det skriver straitstimes.

Under en afstemning i det øvre hus i Victoria stemte 22 af de 40 senatorer for den nye lov.

For at blive vedtaget dér var det nødvendigt at halvere antallet af måneder en terminalt syg forventes at leve, fra 12 til 6.

Lovforslaget skal nu godkendes i det nedre hus i parlamentet, før det bliver til en lov - men der ventes ingen opposition til forslaget.

Aktiv dødshjælp er blevet gjort lovligt i flere lande. Både Canada, Holland, Schweiz og nogle stater i USA har legaliseret det.

Australien var faktisk det første sted i hele verden, som gjorde aktiv dødshjælp lovligt. Det skete i Det Nordlige Territorium i 1995 - selv om det på daværende tidspunkt ikke var stat (det bliver Northern Territory først den 1. juli 2018).

Den føderale regering lavede dog en ny lovgivning, som stoppede loven i 1997.

Men statslige love - som den der nu er på vej i Victoria - kan den nationale regering ikke gøre noget ved.