Har du et job som bartender, chauffør, eller er du i telemarketing? Så har du større chance for at blive en del af den stigende skilsmissestatistik, end hvis du arbejder inden for forskning, i sundhedssektoren eller med forsikringsmatematik.

Der er nemlig en sammenhæng mellem dit job og dine chancer for at ende på skilsmissekontoret. Det viser en amerikansk undersøgelse fra 2017, foretaget af American Community Survey på flowingdata.com.

Psyko- og Parterapeut Gitte Sander mener, at sammenhængen mellem job og skilsmisse, kan være svær at stille helt firkantet op. Da der kan være en masse andre faktorer, end hvilket job man har, der spiller ind, når der er knas i parforholdet.

»Det kan skeje ud på stressfulde erhverv, men man kan være stresset på alle jobs - på visse tidspunkter. Hvis vi kigger op en advokat, der har sin egen praksis, eller hvis det er en læge, der har mange vagter, så vil du kunne se, at det er stresspresset, der trykker på de forskellige erhverv. Men det kan også være at bartendere har større chance for at blive skilt, fordi de måske drikker mere. Så jeg tror, at det er ting uden om selve erhvervet,« siger Gitte Sander.

Den danske skilsmisserate lå i 2016 på 50,81 procent i følge Danmarks Statistik. Kurven på skilsmisseraten er steget år fra år, men det er endnu ikke lavet undersøgelser, der på samme måde viser, hvilke jobs skilte personer i Danmark har. Parterapeuten Jesper Ryder mener dog, at der godt kan være en sammenhæng mellem hvilket job du tager, og skilsmisseraten.

»Det er et spørgsmål om hvor meget omgang, man har med det modsatte køn. Men det kan jo være svært at sige, at det er erhvervet i sig selv, der skyldes skilsmissen,« fortæller Jesper Ryder.

På toppen af den amerikanske liste, for hvilke erhvervs der oftest fører til skilsmisse, er bartender-tjansen. Men andre erhverv som stewardesser, chauffører og kunstnere har også en højere skilsmisserate end gennemsnittet. En af forklaringerne bag den høje rate kan være de skiftende og lange arbejdstider, som man kan komme ud for, når man ikke har et ni til fire-job.

»Ens karakter har jo også noget at gøre med, hvilket erhverv man vælger. Og om man eksponerer sig selv i sit job og har brug for bekræftelse, eller man sidder mere alene på et kontor,« fortæller Jesper Ryder.

Undersøgelsen viser også, at personer med lange uddannelser har færre skilsmisser, end personer der har taget korte- eller slet ingen uddannelse. Men et krævende job, hvor man er væk i mange timer om dagen, kan også have en betydning. I følge Gitte Sander, er det mere mængden af arbejdet, end hvilket arbejde man har, der kan tyrkke på ægteskabet.

»Det har tit noget med jobbet at sige, jeg arbejder meget med ledere og direktører. Det er helt klart dem, som jeg ser mest. Der er mange der har problemer i ægteskabet, når de arbejder 60-70 timer om ugen,« fortæller Gitte Sander.


Disse jobs har den højeste skilsmisserate:

Bartendere, telemarketing, massør, journalister, skuespillere, sportsudøvere, tømrer, ejendomsmæglere, guider, kunstnere.

Disse jobs har den laveste skilsmisserate:

Farmaceuter, forskere, økonomer, folkeskolelærer, ingeniører, IT-udviklere, aktuarer.

Parterapeutens råd til det gode ægteskab:

Det hele handler om den gode kommunikation, og det er ofte der, det kører af sporet for ægtefolk. Sørg for at tal med din partner, når der er noget der trykker, eller hvis der er nogle problemer. Sørg desuden for at lære hinanden godt at kende, inden i gifter jer. Det handler om at kende hinandens svagheder og styrker, så man kan arbejde sammen som et team, hvis der opstår forhindringer på vejen.

Kilder: Gitte Sander, Jens Ryder. Flowingdata.com. dst.dk.