Et får i det østlige Australien er pludseling blevet 30 kilo lettere. Det har nemlig fået klippet et meget, meget stort lag uld af.

I et opslag på de sociale medier, der er gået viralt, deler farmeren Graeme Bowden billeder af fåret, som han meget passende har døbt 'Shrek 2'.

'Shrek 2' som bondemanden døbte sit megastore får, havde hele 30 kg uld på sig.
'Shrek 2' som bondemanden døbte sit megastore får, havde hele 30 kg uld på sig. Foto: Graeme Bowden/via REUTERS
Vis mere

Ifølge farmeren blev fåret fundet af en ven, med adskillige års uldvækst på sig. Han påtog sig opgaven at klippe dyret og stod med imponerende 30 kilo uld, da han var færdig. Det skriver Channel News Asia.

Det er mere end seks gange uld, Graeme Bowden får ud af et almindeligt får.

Har sidder manden, der netop har klippet 30 kg uld af et eneste får.
Har sidder manden, der netop har klippet 30 kg uld af et eneste får. Foto: Graeme Bowden/via REUTERS
Vis mere

»Han fik 30 kilo uld i længder på 33 centimeter,« sagde Bowden i sin Facebook-opdatering. Han tilføjede, at ulden var utrolig ren.

»Under alle omstændigheder er han let på tå nu. Det ville for øvrigt være rart, med den nuværende pris på uld, at have 2.000 af dem, så ville jeg være i stand til at købe noget hø,« sluttede Bowden sin post.

Australsk uld sælger for rekordpriser i år.

En får, med massiv uldvækst, ligger på en vogn nær byen Warrumbungle i Australien.
En får, med massiv uldvækst, ligger på en vogn nær byen Warrumbungle i Australien. Foto: Graeme Bowden/via REUTERS
Vis mere

Ifølge de lokale medier er Bowden en bonde i byen Coonabarabran i staten New South Wales, omkring 450 km nordwest for Sydney.

Den originale Shrek var et ensomt får fra New Zealand. Den blev internationalt berømt i 2004, da den havde en uldpragt på 22 kg. Det skriver Rural Life.

En mand er igang med at klippe fåret med de 30 kg uld.
En mand er igang med at klippe fåret med de 30 kg uld. Foto: Graeme Bowden/via REUTERS
Vis mere

Der blev skrevet fire bøger om ham, og han var med til at samle hundrede tusinder af dollars sammen til velgørenhed og løftede samtidigt uldindustriens profil.

Han døde i 2011.