»Vi opfordrer alle lande til grundigt at overveje, hvilken rolle man gerne vil ses at have spillet, når historiebøgerne (om krigen i Ukraine, red.) skal skrives,« siger Det Hvide Hus' pressechef.
Både New York Times og CNN oplyser mandag, at kilder i Biden-administrationen fortæller dem, at Rusland har bedt Kina om både militær og økonomisk hjælp til deres angrebskrig i Ukraine.
Vesten leverer allerede nu våben til Ukraine i form af blandt andet missiler. Skulle Kina imødekomme den russiske forespørgsel, vil Vesten de facto være i en slags proxy-krig med Kina, hvor begge parter leverer våben til de respektive sider af krigen.
Det kan blive startskuddet på en ny kold krig. Kina har hele tiden spillet en ikke uvæsentlig rolle på sidelinjen i forhold til Rusland. Det var for eksempel bemærkelsesværdigt, at Rusland ventede med at angribe Ukraine, indtil vinter-OL i Beijing var overstået.
Vladimir Putin og Xi Jinping havde ved legenes start haft et bilateralt topmøde i Beijing, hvor en 'alliance uden grænser' blev aftalt. Præcist hvor grænseløs denne aftale er, kommer nu til at stå sin prøve.
Kina har indtil nu forsøgt at vise verden, at man indtager en nogenlunde neutral holdning i krigen. Men kinesiske medier har gennem hele konflikten beskrevet krigen i Ukraine som 'en særlig militær operation' og ikke en krig.
Beijing pålægger også begge parter – og ikke kun angriberen Rusland – at få bragt krigen til afslutning.
Den store prioritet lige nu er at forhindre den allerede anspændte situation i at udvikle sig yderligere eller ligefrem komme helt ud af kontrol. Kina beder parterne udvise tilbageholdenhed for at undgå en kæmpe humanitær katastrofe,« sagde Liy Pengyu til CNN mandag.
Det Hvide Hus' sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, mødtes med sit kinesiske modstykke i Rom mandag som opfølgning på en samtale, præsident Joe Biden havde med Kinas Xi Jinping i november. USA meldte klart ud om intentionerne før mødet.
»Vi kigger nøje på, i hvilket omfang Kina faktisk tilbyder Rusland militær eller økonomisk støtte. Vi er bekymrede, og vi har ladet Beijing forstå, at vi ikke bare vil lade stå til og tillade Kina støtte til Rusland for dets tab på vores økonomiske sanktioner,« siger Det Hvide Hus' sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, ved et pressemøde.
Det er uvist, hvor langt Kina vil gå i indirekte og direkte støtte til Rusland. Men flere internationale eksperter peger på, at der trods alt er grænser for, hvor langt Beijing vil gå for at imødekomme russiske militære og økonomiske interesser.
»Kina under Xi Jinping vil ikke sætte den kinesiske økonomi på spil i et år, hvor hans hovedprioritet er at sikre en tredje periode som kinesisk leder. Kina under Xi Jinping vil give den støtte til Putin, han kan, uden selv at risikere at blive ramt af følgesanktioner fra Vesten,« siger professor Steve Tsang fra SOAS Kina-institut i London.
Beijing står pludselig med en meget stor beslutning om, hvor helhjertet man skal støtte op om Ruslands krig.
»En hurtig russisk sejr ville have passet Kina godt. Den ville passe med Beijings narrativ om, at USAs globale magt er i frit fald,« skriver Gideon Rachman i Financial Times.
I stedet risikerer krigen i Ukraine nu at rokke ved Kinas langsigtede plan om at udkonkurrere USA i den geopolitiske magtkamp.
USA og Vesten vil gøre, hvad man kan, for at presse Kina til tilbageholdenhed. Hvad Beijings endelige beslutning bliver, vil få stor betydning, ikke bare for den igangværende krig, men for den geopolitiske verdensorden årevis frem.
»Vores analyse lige nu er, at Kina efterlever de krav, der er opstillet. Vi opfordrer alle lande til grundigt at overveje, hvilken rolle de gerne vil ses at have spillet, når historiebøgerne (om krigen i Ukraine, red.) skal skrives,« siger Det Hvide Hus' pressechef, Jen Psaki, ved en pressebriefing.
