Ideologiske ledelse i Tibets skoler skal styrkes, så der bliver "sået frø til at elske Kina dybt fra hjertet".

Kina må bygge et uindtageligt fort i Tibet for at opretholde stabiliteten og uddanne befolkningen, siger Kinas præsident, Xi Jinping, til højtstående kinesiske ledere.

Kina invaderede Tibet i 1950. Siden er et oprør blevet nedkæmpet, og der har i mange år været ført en hårdhændet kampagne for at få befolkningen til at acceptere kinesernes overherredømme. Imens har omverdenen løbende kritiseret menneskerettighedskrænkelserne i landet.

Ved et møde med højtstående ledere fra Kinas kommunistparti om Tibets fremtid har Xi talt for, at der må gøres mere for at skabe national enighed i regionen.

- Den politiske og ideologiske ledelse skal skærpes i skolerne, så der bliver "sået frø til at elske Kina dybt fra hjertet hos hvert enkelt ungt menneske", hedder det i udtalelser fra den kinesiske leder ifølge nyhedsbureauet Xinhua.

Præsident Xi svor også, at Kina vil skabe "et forenet, blomstrende, civiliseret, harmonisk, smukt, nyt, moderne, socialistisk Tibet".

Situationen i Tibet er blevet aktualiseret af Kinas stadig dårligere relationer til USA. I juli sagde USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, at USA skal begrænse udfærdigelser af visa til kinesere, som er involveret i menneskerettighedskrænkelser i Tibet.

Formålet er at få Kina til at åbne for, at amerikanere kan få adgang til Tibet.

USA opfordrer også til "meningsfuld autonomi" i regionen, der hovedsageligt er buddhistisk.

- Desværre fortsætter Beijing med systematisk at stille sig i vejen for rejser til den autonome region Tibet og andre tibetanske områder, både for amerikanske embedsmænd, journalister og turister, sagde Pompeo i juli.

USA har i stigende grad benyttet visumsanktioner blandt andet for at tage afstand til Kinas behandling af Hongkong og det muslimske mindretal uighurerne.

Op mod en million uighurer menes at være indespærret i Kina.

Flere menneskerettighedsorganisationer siger, at tibetanere lever under streng overvågning. De risikerer ifølge organisationerne fængsel eller andre overgreb, hvis de viser tegn på at modsætte sig Kina.

Det kan for eksempel være ved at besidde billeder af den 85-årige Dalai Lama - deres spirituelle leder, som lever i eksil.

Den kinesiske regering har i store træk forbudt udenlandske journalister adgang til Tibet siden 2008, da demonstranter brændte sig selv i protest mod Kina.

/ritzau/Reuters