Optrapningen af krisen i Ukraine vil skubbe Moskva tættere på Beijing. Kina har udtrykt forståelse for »Ruslands problem« og ser muligheder for gevinst ved konflikten.
Mens den vestlige verden har travlt med at fordømme Ruslands anmasning af tropper ved Ukraines grænse og slet skjulte trusler om en mulig forestående invasion, så ser Kina noget anderledes på situationen.
Kina og Rusland har de seneste år bevæget sig stadig tættere på hinanden. Sidste år samhandlede de to nationer for cirka 147 milliarder dollar – en tredobling fra 2015.
Samlingspunktet er ikke mindst et opgør med en verden domineret af Vesten, og Ukraine-krisen giver dette samarbejde nye vinger.
»Beijing og Moskva ser en fælles interesse i et modsvar mod USA og Europa mod en fremtid, hvor begge lande vil have en større rolle i verden,« siger professor i international historie ved Tufts University, Chris Miller, til The Daily Telegraph.
Fredag lander Vladimir Putin i Beijing for at overvære åbningen af vinter-OL. Mange vestlige nationer inklusive Danmark boykotter OL diplomatisk med henvisning til bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina. USAs præsident, Joe Biden, bliver også væk, men Putin ser noget anderledes på sagerne.
»Visse landes forsøg på at politisere sport for at tilgodese egne politiske ambitioner er grundlæggende en fejl, der modsiger ånden i det olympiske samarbejde,« udtalte Ruslands præsident til kinesiske Xinhua.
Putin vil blive taget imod med åbne arme i Beijing, og der er planlagt bilaterale topmøder mellem Putin og Kinas leder, Xi Jinping. Her skal man diskutere »et omfattende partnerskab mellem Rusland og Kina og strategisk samarbejde«.
Rusland latterliggjorde torsdag den britiske premierminister, Boris Johnsons, forsøg på at skabe et diplomatisk gennembrud som »forvirret og ubrugeligt diplomati« og vil utvivlsomt lytte interesseret til et kinesisk udspil om tættere samarbejde.
Kina har allerede signaleret, at man har stor forståelse for det russiske problem med Vesten, og eventuelle økonomiske sanktioner fra USA og dets allierede i forbindelse med en russisk invasion af Ukraine kan blive afbødet af Kina.
»Hvis der bliver krig i Ukraine, og kineserne og russerne åbent samarbejder, så vil den verden, vi kender, pludselig se helt anderledes ud,« siger professor Evan S. Medeiros fra Georgetown University til The New York Times.
Krisen i Ukraine er altså samtidig en mulighed for Kina for at sikre sig endnu mere geopolitisk indflydelse og samtidig svække USAs globale ditto.
»Kina vil vinde på to fronter samtidig. For det første vil en krise i Europa suge en masse af den ilt, som Joe Biden havde tænkt at bruge på et kapløb med Kina. For det andet, så vil Rusland rykke endnu tættere på Kina – vel at mærke på Kinas betingelser,« siger Aleaxander Gabuev fra Carnegie Moscow Center til New York Times.
Ukraine-krisen bliver utvivlsomt fulgt tæt i Beijing. Vestens svar på Ruslands aggression kan bruges som pejlemærke for eventuelle kinesiske planer for at invadere Taiwan, og samtidig kan Kina få både økonomisk og strategisk gevinst nærmest ligegyldigt udfaldet. Den enes død er som bekendt den andens brød.
