Så har Kina gjort det igen. Det har produceret deres helt eget passagerfly, der skal tage kampen op mod de vestlige fly, som hidtil har udgjort grundstammen i Kinas flypark.

Det vil sige, de fleste komponenter til det nye fly bliver hentet i fremmede lande. Det minder meget om den gamle kinesiske tradition: Køb varen i udlandet, og lav en kopi.

Det er i hvert fald en kendsgerning, at det nye jetdrevne passagerfly ventes at få kommerciel debut tidligt næste år. Det skriver AFP.

I Beijing håber man på, at det nye fly, der har fået nummeret C919, vil udfordre fremmede modeller som Boeings 737 MAX og Airbus A320.

En mand med en paraply ser på, mens det nye kinesiske fly B919 lander i Hongqiao International Airport i Shanghai. Det er nu China Eastern Airlines ejendom.
En mand med en paraply ser på, mens det nye kinesiske fly B919 lander i Hongqiao International Airport i Shanghai. Det er nu China Eastern Airlines ejendom. Foto: AFP
Vis mere

Den første model af det nye fly, med en bredde i passagergangen på op til cirka fire meter, blev formelt overdraget til China Eastern Airlines ved en ceremoni i Shanghai. Det meddeler de statslige medier.

Det markerer en 'vigtig milesten' i rejsen, som Kinas flyindustri har taget, siger den statslige tv-station CCTV.

Det statslig ejede Commercial Aircraft Corp of China (COMAC) fortalte, at det havde sikret sig 300 nye ordrer på C919eren på et luftshow i sidste måned.

Men hvis denne ordre kommer igennem, så bliver antallet af kendte bestillinger på C919-flyet over 1.100 – baseret på tidligere oplysninger fra COMAC.

Kinas første egenproducerede passagerfly, C919, bliver budt velkommen af en vandtsalut, da den lander i Hongqiao International Airport i Shanghai.
Kinas første egenproducerede passagerfly, C919, bliver budt velkommen af en vandtsalut, da den lander i Hongqiao International Airport i Shanghai. Foto: AFP
Vis mere

Det ventes, at fire fly vil blive leveret til China Eastern, der er Kinas næststørste flyselskab målt på passagerantal, inden årets udgang. De skal alle være i luften i løbet af den første fjerdedel af 2023.

Kina har skrevet under på en kontrakt med Airbus tidligere i år, og kineserne begyndte at producere A321-modellen i byen Tianjin i det nordvestlige Kina i sidste måned.

Den igangværende konflikt mellem USA og Kina kan dog godt give problemer.

Ligesom den fatale ulykke med en Boeing 737-800 har gjort processen langsommere.

Flyet, af typen C919, lander i Shanghai 8. december 2022.
Flyet, af typen C919, lander i Shanghai 8. december 2022. Foto: AFP
Vis mere