Den 31. december 2020 samledes hundredvis af kinesere i Wuhan til fællessang, dans og nytårsfyrværkeri.
Og 2021 tegner lyst for Kina. Økonomien ventes ifølge Verdensbanken at vokse med knap otte procent, shoppingcentre og restauranter er åbne, og 1. januar blev kun 60 kinesere – ud af knap 1,4 milliarder – konstateret positive for coronavirus.
Men hvordan er det gået til, at det land i verden, som var hårdest ramt af corona i begyndelsen, tilsyneladende har sejret over virussen?
En del af Kinas succeshistorie kan tilskrives de uhyggelige billeder, verden sidste år var vidne til.
Videoklip viste, hvordan døre til hele ejendomme i Wuhan blev svejset fast, så smittede beboere ikke kunne komme ud.
På andre optagelser kunne man se, hvordan personer iført beskyttelsesdragter slæbte kinesere ind i biler mod deres vilje og kørte afsted med dem.
På det tidspunkt havde panikken fået frit løb.
Hospitalerne var overfyldte, patienter og lig lå på gangene, og Danmark kom sine nødstedte statsborgere til undsætning og fløj dem ud af epidemiens arnested.
Da katastrofens omfang stod klart for Kina og resten af verden, handlede kineserne resolut.
Hele Hubei-provinsen blev lukket ned og dens 57 millioner indbyggere sat i karantæne. Offentlig transport blev suspenderet, og 14.000 sundhedskontroller blev oprettet ved offentlige transportsteder.
I mange byer var det kun tilladt for et medlem af husholdningen at forlade hjemmet for at købe de basale fornødenheder i et par timer med dages mellemrum.
I løbet af få uger etablerede Kina en omfattende test- og smitteopsporingskapacitet.
Og lige netop de tre ting – test, smitteopsporing og karantæne – har i vid udstrækning været det, der har gjort verdens største nation i stand til at holde epidemien i et jerngreb siden marts, konkluderer flere eksperter i det medicinske tidsskrift The Lancet.
Og selvom der ikke længere tikker rapporter ind om, at kinesere bliver lukket inde mod deres vilje, så er strenge karantæneprocedurer fortsat en vigtig del af landets indsats mod coronavirussen.
Ligesom i Sydkorea har Kina en række karantænefaciliteter, hvor patienter med milde eller moderate symptomer bliver indlagt.
På den måde undgår man meget af den smitte, som sker i den nære familie, skriver The Lancet.
Og man undgår, at de smittede bevæger sig ud i samfundet.
En rapport fra Hope-projektet i Danmark har vist, at 15 procent, der er testet positive for coronavirus, ikke overholder retningslinjerne om selvisolation, og 47 procent, der har symptomer, men som endnu ikke er blevet testet, bevæger sig rundt i samfundet.
Problemet gælder også nære kontakter. Her er det kun 54 procent, som går i selvisolation, indtil de har fået svar på en negativ test.
Men i Kina og Sydkorea er det altså ikke muligt at forlade hotelværelser for at tage i City 2 og på McDonald's, som DR mandag kunne rapportere om, at coronaisolerede danskere gjorde.
Her er man indlagt, indtil man tester negativ igen.
Udover at være hurtige til at forstå vigtigheden af test, smitteopsporing og karantæne – og implementere det bredt – så har mange af de asiatiske lande, der lige nu klarer sig godt i kampen mod corona også noget andet til fælles.
Som Søren Brostrøm og Mette Frederiksen har gentaget igen og igen, så handler bekæmpelsen af covid-19 dybest set om, hvor gode vi er til at overholde myndighedernes anbefalinger. Hvor alvorligt vi tager virus.
I Kina, i Sydkorea, i Taiwan og i Japan tog befolkningen og myndighederne fra begyndelsen covid-19 meget, meget alvorligt.
Fælles for landene er, at de fik en alvorlig forskrækkelse under sarsudbruddet i 2002-2004. Sars, der er i familie med covid-19, havde en dødelighed på 50 procent i patienter over 60 år, og den hensatte dengang store dele af Asien i en tilstand af panik.
Af samme grund var et land som Kina på mange måder forberedt på en coronaepidemi og reagerede hurtigt og resolut.
»Den hastighed, Kina reagerede med, var en afgørende faktor. De handlede meget hurtigt i forhold til at stoppe smittespredning. Andre lande, der havde meget længere tid til at forberede sig, ventede for længe med at gribe ind, og det betød, de mistede kontrollen,« forklarer Gregory Poland, der er direktør for vaccineforskning ved Mayo Clinic i USA, til det medicinske tidsskrift The Lancet.
Endelig har Kina – og mange andre asiatiske lande – en fordel, der betyder, at de lige nu kan nyde en frihed, der i vesten er begrænset af udgangsforbud, forsamlingsforbud og opholdsforbud.
I mange asiatiske lande er hovedmålet 'det fælles bedste' frem for personlig frihed, og det er ironisk nok noget af det, som ifølge eksperter lige nu giver en høj grad af frihed.
»I Kina har du en befolkning, der tager luftvejssygdomme meget alvorligt kombineret med en villighed til at acceptere ikkemedicinske indgreb og en regering, der kan begrænse den personlige frihed mere, end hvad ville være acceptabelt i de fleste vestlige lande,« siger Gregory Poland.
Gregory Poland tilføjer, at kineserne accepterer, at sygdomskontrol er et spørgsmål om videnskab, og der findes ikke en antivaccine- og antividenskabsbevægelse, som forsøger at så tvivl om myndighedernes tiltag, på samme måde som der gør i mange vestlige lande.
Ifølge officielle tal har Kina haft 96.242 bekræftede tilfælde af covid-19 og 4.634 dødsfald.
Siden marts har smitten ligget stabilt og lavt. Det højeste registrerede antal smittede på en dag har været 357.
