En kvinde, der nægtede at sælge sit hus til den kinesiske regering, har fået bygget en motorvej rundt om sin bopæl.

Det skriver det australske medie News.com.au.

Ifølge mediet har den kinesiske regering forsøgt at købe huset i 10 år, men kvinden har altså holdt fast i, at hun ikke vil sælge.

Det fik således regeringen til bygge motorvejen rundt om huset, som ligger i Guangzhou, så hun bogstavelig talt har motorvejen som nabo på begge sider.

Foto: Nine News
Vis mere

Kvinden hævder selv, at regeringen ikke har været i stand til at tilbyde hende en tilfredsstillende ejendom, og at hun blandt andet har takket nej til et hus, der lå ved siden af et lighus.

Derfor kan hun nu se frem til at bo midt imellem motorvej med to spor på hver side i sit 40 kvadratmeter store hus.

Og det er tilsyneladende ikke noget, der generer kvinden.

Hun er efter eget udsagn tilfreds med situationen og sin nye 'nabo', og så er hun i øvrigt ligeglad med, hvad andre tænker om hende, understreger hun ifølge News.com.au.