Ovenfor ses Tom Wall sammen med sine forældre, da de fredag aften mindede datteren på hendes 31 års fødselsdag.

4.000 kilometer fra den gruopvækkende retssag i København, fejrede Kim Walls forældre Ingrid og Joachim fredag aften datterens 31 års fødselsdag i Brooklyn, New York. Nu fortæller de BT de om deres savn og deres håb for fremtiden.

»Du er jo altid nervøs for dine børn. De kan komme galt afsted i trafikken. De kan spise noget giftigt. Og Kim var altid på farten, i Haiti, på Marshall Øerne og på Sri Lanka. Men helt ærligt... i København? Det er bare 45 minutter fra vores hjem. Hvad kan der om muligt ske der, ingenting, vel?«

Læs også: Peter Madsen indrømmer brug af tilspidsede skruetrækkere: Jeg var i en sindssyg situation

Både Joachim og Ingrid Wall har tårer i øjnene, når de smilende taler om deres datter. Og på restauranten 'Superfine' på Front Street i Brooklyn, hvor godt 120 venner og familiemedlemmer er mødt op for at fejre Kim Walls kreative omend korte liv, ved alle alt for godt, hvad der skete, da den unge talentfulde journalist i august sidste år netop var på job i København.

Her ses Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall 23. marts 2018 i New York
Her ses Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall 23. marts 2018 i New York Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Alene under vandet i en hjemmebygget u-båd sammen med den danske opfinder, Peter Madsen, døde Ingrids og Joachims datter. Og det var først, da Kim Walls hoved og lemmer blev fundet af det danske politi, at hendes skæbne for alvor blev kendt. Før var hun blot 'savnet'.

Læs også: Anklagerens teori: Peter Madsen var inspireret af Amagermanden

Læs også: Forsvarers billede af Peter Madsen: Han er en forretningmand med mange damer

På BTs spørgsmål: »Hvis hun blev myrdet, ville I så nogensinde kunne tilgive Kims morder,« ryster begge forældre blot på hovedet - Ikke som svar på spørgsmålet, men fordi den lille mindehøjtidelighed i Brooklyn ikke handler om datterens død, men om hendes fantastiske liv.

I en alder af bare 30 år havde Kim Wall således skrevet for både The New Yorker og avisen The New York Times - af mange betragtet som to af verdens bedst tidsskrifter. Og stolheden er ikke svær at læse i både Ingrids og Joachims øjne.

Her ses en auktion fra aftenen, hvor man kunne købe Kim Wall-billeder.
Her ses en auktion fra aftenen, hvor man kunne købe Kim Wall-billeder. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

»Engang kan jeg huske, at Kim ringede fra Marshall Øerne. Jeg var selvfølgelig vildt nervøs. Det var her amerikanerne prøvesprængte atombomber. Og luften er fuld af radioaktiv gift, som du hverken kan se eller lugte. Jeg forsøgte at tale Kim fra det, men hun sagde bare, du skal ikke bekymre dig, far. Vi har både masker og geigertæller, så vi kan måle radioaktiviteten,« siger Joachim Wall til BT.

Læs også: Raket-Madsens elskerinde afslører intime detaljer: Det tændte han på

Hvis Kim Wall ikke var taget på sin sidste skæbnesvangre u-bådtur var planen, at hendes 31-års fødselsdag skulle have været fejret i Beijing, Kina. Her havde Kim allerede planelagt sin næste dybdeborende opgave. Og selvom sorgen kan være lammende og virkeligheden kan være svær at forstå, er Ingrid Wall ikke i tvivl:

»Det er selvfølgelig det værste, der nogensinde er sket for os. Men Kim ville have ønsket, at vi fortsatte,« siger den tapre mor, der ligesom sin mand selv har haft en lang karriere som journalist.

Læs også: Ubådschef bryder tavsheden og afslører mærkelig episode med Raket-Madsen: 'Jeg kunne ikke tro, han mente det'

Her ses Tom Wall, Kim Walls bror, under mindesstund for Kim Wall på Columbia Journalism School, hvor hun tidligere var elev.
Her ses Tom Wall, Kim Walls bror, under mindesstund for Kim Wall på Columbia Journalism School, hvor hun tidligere var elev. Foto: 10510 Bruce Gilbert/TT
Vis mere

Siden Kim Walls død har den nyoprettede Kim Wall Mindefond indsamlet ikke mindre end 215.000 dollar - godt 1,4 million danske kroner. Disse penge skal fremover uddeles til andre talentfulde, kvindelige journalister. Og til festen i Brooklyn bliver det første legat på 5.000 uddelt.

Men selvom humøret i 'Superfine' er højt, indrømmer Joachim Wall, at det til tider kan være meget svært at holde hovedet og humøret oppe.

»Det går i bølgedale - op og ned,« siger Joachim Wall med et forsigtigt smil, mens hans højre hånd viser bølgerne.

»Men så kan vi hjælpe hinanden op igen,« siger Ingrid, hvis ansigt tydeligt viser, hvordan Kim Wall ville have set ud senere i livet.

Om legatet, der for første gang blev uddelt fredag aften, siger Ingrid Wall til BT:

»Vi får aldrig Kim tilbage. Men på denne måde kan vi sikre os, at hendes ånd og vilje lever videre.«