Nordkoreas leder Kim Jong-un står nu bag en usædvanlig syndflod af kritik af sine egne embedsmænd.

Mens den nordkoreanske leder plejer at rose medarbejderne under sine besøg på statens fabrikker, var han forleden efter dem for ikke at levere den økonomiske fremgang, han har lovet. Blandt andet var han på sin seneste inspektionsrejse i Nord-Hamgyong-provinsen ifølge statslige medier 'målløs' over, at et kraftværk kun var 70 procent færdigt, selv om byggeriet blev påbegyndt for 17 år siden, skriver BBC.

Foto: AFP PHOTO/KCNA VIA KNS/RITZAU SCANPIX
Vis mere

På rejsen gæstede han også Ompho-feriekomplekset, hvor han slog fast, at nogle badekar var 'beskidte og uhygiejniske', og på et hotel i Yombunjin konstaterede han ifølge nyhedsbureauet KCNA, at gipsarbejdet ikke var færdigt, selv om det var seks år siden, byggeriet gik i gang.

»Normalt foregår den slags ikke, når pressen er til stede, fordi man vil opretholde billedet af Nordkorea som det perfekte land,« siger analytikeren Fyodor Tertitskiy fra det uafhængige medie om Nordkorea, NK News, til BBC.

Foto: AFP PHOTO/KCNA VIA KNS/RITZAU SCANPIX
Vis mere