Tusinder af civile ukrainere er på vej i kamp.
»Det her er vores chance. Hvis vi virkelig mener, at vi vil have et frit land, så er det nu, vi skal kæmpe for det,« siger den 26-årige parlamentariker til B.T. i Kiev. Han kommer gående i jakkesæt med slips og en maskinpistol over armen.
B.T.s udsendte møder Sviatoslav Yurash i Kievs tomme gader. Han er på vej mod den lokale politistation – og i kamp.
»Jeg skal slutte mig til en gruppe med folk, der ved noget mere om at kæmpe, end jeg gør. Vi skal forsvare ringvejen rundt om Kiev for at sikre, at der kan komme forsyninger ind i byen. Russerne prøve at forhindre leverancer,« siger Sviatoslav Yurash.
Han er et kendt ansigt i Ukraine. Han er 26 år og yngste mand i Ukraines parlament.
Han ligner mere en, der er på vej i parlamentet, end en, der om få timer kan skulle i kamp med livet som indsats. Og han vil ikke høre tale om at være bange.
»Hvis det er den byrde, vi skal bære, så må det være sådan. Hvis vi vil have, at Ukraine eksisterer, så må vi slås nu,« siger han til B.T.
Han er en af mange, der melder sig til The Territorial Army, et frivilligt civilforsvar, hovedsageligt bestående af borgere med meget lidt kamperfaring. De er udset til at hjælpe i forsvaret af hovedstaden.
B.T. har været med til en træning med disse frivillige. Da trænede mange af dem med trægeværer. Flere var over 60 år, og hvad de ikke havde i kamperfaring, har de i mod og kampgejst.
»Vores fædre, bedstefædre og oldefædre har givet deres liv for vores land, og det er vores opgave at følge i deres fodspor og sørge for, at Ukraine er det frie land, vi ønsker, det skal være. Det her er vores land. Hvis vi kunne overleve Stalin, så kan vi også overleve dette.«
Op mod syv millioner ukrainere døde i Anden Verdenskrig. Et sted mellem tre til fem millioner døde under Stalins rædselsregime. Frygten blandt nuværende iagttagere er, at tabene blandt de næsten uuddannede frivillige bare vil øge mængden af døde – men ikke nødvendigvis gøre en forskel for det endelige resultat.
Den unge politikere vil dog ikke høre tale om at overgive sig til Putins overmagt og prøve at forhandle en aftale.
»Større statsmænd end jeg har sagt, at man ikke kan forhandle med en tiger, når man har hovedet inde i dens mund. Det er sådan, vores situation er nu,« siger Sviatoslav Yurash.
Han er ikke den eneste politiker, der har sluttet sig til de frivilliges brigade.
Tidligere præsident Petro Porosjenko er nu også en del af The Territorial Army, og det samme er de berømte boksebrødre Vitali og Wladimir Klitschko.
Sidstnævnte sluttede sig til reserverne tidligere på måneden. Førstnævnte er i dag borgmester i Kiev. Til The Daily Telegraph siger han:
»Jeg har ikke noget valg. Jeg må gøre det. Jeg vil kæmpe for mit land – jeg tror på Ukraine, og jeg tror på dets folk.«
Sviatoslav Yurash har travlt. Han skal have kampuniform på og mønstre, så interviewet må stoppe. Først giver vi hinanden hånden. Og helt uvant for et interview ender det med et kram med klap på skulderen.
»Held og lykke,« siger jeg til ham.
»Du skal ikke bekymre dig om mig,« svarer han og går videre.
Men det er svært ikke at bekymre sig for de tusinder af frivillige, der de næste dage skal stå over for en af verdens mest frygtindgydende hære. De næste døgn i Kiev kan blive næsten ubeskriveligt brutale, og denne gang er det ikke givet, at det er David, der slår Goliath.
