Da Boris Johnson mandag aften forsøgte at få det britiske parlament til at stemme for at udskrive valg, vidste han – og alle andre – på forhånd, at forslaget ville blive stemt ned.

Men nederlaget havde et formål i sig selv. Det kan nemlig bidrage til, at Boris Johnson vinder den store krig om brexit, selvom han den seneste uge har tabt adskillige slag.

»Det var ren valgkamp. Når der kommer et valg – og det kommer nok til november – vil hans linje være, at han er manden, der forsvarer folkets vilje til brexit mod parlamentet. Den fortælling fik han endnu et argument for med nederlaget mandag,« siger Ole Helmersen, lektor ved CBS:

»Der er en uofficiel valgkamp i gang, hvor Boris Johnson fremstiller det som folket mod eliten i parlamentet. Og de her nederlag den seneste uge udlægger han som om, at der sidder en masse forrædere og skumle typer i parlamentet, som modsætter sig briternes vilje.«

Bølgerne er gået højt i det britiske parlament.
Bølgerne er gået højt i det britiske parlament. Foto: JESSICA TAYLOR
Vis mere

På overfladen – og rent politisk – har det været en ekstremt grum uge for Boris Johnson.

Han har tabt en række afstemninger i parlamentet, som blandt andet betyder, at der er indført en lov, som gør det umuligt for ham at forlade EU uden en aftale.

Han er nu bundet til at bede EU om en udsættelse af brexit, hvis ikke der er forhandlet en aftale med EU på plads inden udgangen af oktober.

Dermed er Johnsons helt store slagnummer – at kunne true EU med et hårdt brexit, hvis ikke de giver sig i forhandlingerne – smuldret totalt.

Boris Johnson har også mistet sit flertal i parlamentet.

Både fordi et parlamentsmedlem fra det konservative parti har sluttet sig til de liberale demokrater i protest over Johnsons kurs.

Men også fordi Boris Johnson selv har smidt mere end 20 konservative medlemmer ud af partiet, fordi de har stemt imod ham i parlamentet.

Så selvom der er taktik i de ting, Boris Johnson foretager sig, har det også været en brat opvågning.

Johnson kan ende med en storsejr ved et parlamentsvalg.
Johnson kan ende med en storsejr ved et parlamentsvalg. Foto: NIKLAS HALLE'N
Vis mere

»Boris Johnson har indtil videre i sin karriere klaret sig godt med charme og smarte bemærkninger. Nu er han kommet op på en politisk hylde, hvor det ikke er nok. Han er blevet ramt af en hammer,« siger Ole Helmersen.

Nogen vælgerhammer er det imidlertid ikke blevet til.

Adskillige meningsmålinger viser, at Boris Johnson fortsat er relativt populær, og at det konservative parti i tilfælde af et valg vil have god mulighed for at få flertal i parlamentet - og under alle omstændigheder fører stort.

Men et valg sker først efter den 31. oktober.

Oppositionen med Labour i spidsen har to gange nedstemt et valg, fordi de vil være sikre på, at der ikke sker et brexit uden en aftale inden udgangen af oktober.

Herefter vil man med stor sandsynlighed gå med til et valg.

Oppositionens 'nej' til parlamentsvalg spiller også direkte ind i Boris Johnsons fortælling om et parlament, der er ligeglad med folkets røst.

»Det vil blive et stort problem for Labour under valgkampen, at de har blokeret for valg. De konservative vil hamre løs og sige, at Labour i virkeligheden forsøger at blokere brexit,« siger Ole Helmersen og fastslår:

Labour med Jeremy Corbyn i spidsen har stemt et parlamentsvalg ned.
Labour med Jeremy Corbyn i spidsen har stemt et parlamentsvalg ned. Foto: UK PARLIAMENTARY RECORDING UNIT
Vis mere

»Jeg bliver bestemt ikke overrasket, hvis det konservative parti kan gå hen og vinde et parlamentsvalg relativt stort.«

I EU har man set på med rædsel, mens situationen har udspillet sig i Storbritannien.

Det forklarer Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

»Det har faktisk udviklet sig værre, end man havde frygtet. Alt virker, som om det hele er i opløsning, og det, der virkelig bekymrer i EU, er, at der lige nu ikke foregår reelle forhandlinger om brexit,« forklarer Marlene Wind.

Generelt har man fra EU’s side forholdt sig tavs, mens slagsmålet i det britiske parlament har stået på.

Alligevel sagde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Driand, og EU’s brexitkoordinator, Guy Verhofstadt, begge i weekenden, at man ikke vil udskyde brexit endnu en gang, hvis ikke der er en klar plan med en sådan udskydelse.

»Man vil meget gerne have det her overstået og have Storbritannien ud af EU. Man frygter lidt en forlængelse, fordi man så skal fortsætte med ’det britiske problem’ i endnu længere tid,« siger Marlene Wind:

»Men EU kommer ikke til at sige nej, hvis der kommer en anmodning om en forlængelse. Det her handler også om historiskrivning, og man vil ikke stå tilbage som dem, der skubbede Storbritannien ud af EU.«