Mål for CO2-reduktion i 2030 skal skærpes, siger Ursula von der Leyen, der kræver et klimaneutralt EU i 2050.
Klimaet er "den største og mest uopsættelige" udfordring, som verden står med, og EU skal gå forrest i bekæmpelsen af klimaforandringer.
Det er det første budskab fra Ursula von der Leyen, som er kandidat til jobbet som EU's kommissionsformand, i en tale tirsdag i EU-Parlamentet, som senere ved en afstemning skal afgøre, om hun får jobbet.
- Jeg vil fremlægge en grøn aftale for Europa i mine første 100 dage i jobbet. Jeg vil fremsætte forslag om den første europæiske klimalov, som vil gøre 2050-målet til lov, siger hun.
Med 2050-målet henviser hun til, at Europa skal være "det første klimaneutrale kontinent" i verden.
Det betyder, at udledningen og optagelsen af CO2 går i nul.
De nuværende CO2-reduktionsmål for 2030 er ikke ambitiøse nok. De skal skærpes til 50 procent eller måske 55 procent, siger von der Leyen.
Tyskeren vil fremlægge en plan for et bæredygtigt Europa. Der skal frigøres 1000 milliarder euro til klimaindsats og bæredygtighed i løbet af det næste årti.
- Det betyder forandringer for os alle sammen. Alle sektorer skal bidrage, siger hun.
Den tyske kandidat, som blev nomineret af EU's stats- og regeringschefer for at par uger siden, tog også fat om en række andre emner i den aktuelle EU-debat.
Hun vil sætte ligestilling langt højere på dagsordenen, og hun vil afvise medlemslandes kandidater til kommissærposter, hvis der er en overvægt af mænd. Der skal være lige mange mænd og kvinder i kommissionen.
- Vi repræsenterer halvdelen af befolkningen. Vi kræver vores fair andel, siger hun.
Von der Leyen vil gøre mere for at stoppe vold mod kvinder. Hun vil have, at EU tilslutter sig Istanbul-konventionen, der omhandler vold mod kvinder.
Desuden vil Ursula von der Leyen, som mandag meddelte, at hun stopper som tysk forsvarsminister uanset udfaldet af tirsdagens afstemning, have en skat på tech-giganter.
- Når tech-giganterne har så stor fortjeneste ved at nyde godt af vores uddannelsessystem, vores dygtige arbejdere, vores infrastruktur og vores sociale sikkerhed, så er det ikke acceptabelt, at de dårligt betaler skat, siger hun.
/ritzau/
