I mere end en uge er der blevet arbejdet på at levere polske MiG-29 kampfly til Ukraine, der kæmper en desperat med Rusland om luftrummet. De ukrainske piloter er trænede til at flyve netop denne flytype.

Tirsdag tilbød Polen hele sin flåde på 27 russiskbyggede kampfly til ‘leje’ for amerikanerne. Ifølge den polske plan skal flyene afleveres til den amerikanske Ramstein-base i Tyskland og derfra transporteres til Ukraine.

Men Washington hakkede tirsdag aften bremserne i. Denne aftale var ifølge Pentagon ikke »holdbar«.

»Vi vil forsætte med samtaler med Polen, og vores andre NATO-allierede omkring denne problemstilling, og den vanskelige logistiske udfordring, den medfører,« sagde Pentagon-talsmand John Kirby.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker Vestens reaktion på krigen i Ukraine fra London.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker Vestens reaktion på krigen i Ukraine fra London.
Vis mere

Vladimir Putin har nemlig ladet forstå, at enhver direkte indblanding i krigen med Ukraine vil blive tolket som en krigserklæring, og specifikt advaret om leverancer af kampfly.

Flere vestlige delgationer, som har været i Moskva, blandt andet rådgivere for Frankrigs præsident Macron, har advaret om, at Putinvirker uligevægtig og "anderledess"

Frygten i Vesten, er at man ufrivilligt kan komme til at eskalere krigen yderligere og sætte gang i en proces, der ender i Tredje Verdenskrig.

I stedet ønsker USA, at Vesten forsætter med sanktioner samt at levere de jord til luft-missiler, der har vist sig effektive for ukrainerne, og som ikke på samme måde risikerer at provokere Putin til at komme med et potentielt katastrofalt modsvar.

Vesten har allerede sendt 17.000 antitank-missiler og 2000 Stinger antikampfly-missiler til Ukraine.

Ødelæggelserne i havnebyen Mariupol er omfattende, og Ukraine beder om militær hjælp i form af kampfly til at tage kampen op med russerne i luften.
Ødelæggelserne i havnebyen Mariupol er omfattende, og Ukraine beder om militær hjælp i form af kampfly til at tage kampen op med russerne i luften. Foto: ARIS MESSINIS
Vis mere

Men Ukraines råb om hjælp i luften er forståeligt. Rusland har en klar overhånd i antallet af fly i luften, og ifølge Kyiv er mindst 50 børn døde som følge af russiske luftangreb. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sendte tirsdag en dybfølt bøn om hjælp til kampen i luften til det britiske parlament via videolink.

Flere ukrainske byer er nu under heftigt bombardement, blandt andet fra russiske fly. For mange ukrainere er spørgsmålet om, hvorvidt krigen vil eskalere yderligere allerede besvaret.

»Tredje Verdenskrig er allerede startet. Om I vil sende kampfly eller ej, det er jeres beslutning. Det er jeres beslutning, hvornår I vælger at deltage i kampen mod ondskab. Jeg siger hvornår, fordi I bliver nødt til at træffe denne beslutning før eller siden,« siger den ukrainske parlamentariker Dmitri Girin, som normalt bor i Mariupol til BBC.

Han var ude af byen ved krigens start, og er derfor ikke en af de cirka 500.000, der i en uge har levet under kummerlige forhold mens Rusland har intensiveret angrebet på havnebyen.

Vladimir Putin har truet Vesten med alvorlige følger, skulle man vælger at sende kampfly til Ukraine
Vladimir Putin har truet Vesten med alvorlige følger, skulle man vælger at sende kampfly til Ukraine Foto: HANDOUT
Vis mere

»Jeg har ikke haft kontakt med mine forældre i tre dage. Jeg ved at det højhus de bor i, er blevet ramt af raketter. Jeg håber, de er i live,« siger Dmitri Girin.

Der er nu pres på præsident Joe Biden fra begge sider af Kongressen for at tillade afsendelsen af de polske kampfly. 50 kongresmedlemmer underskrev tirsdag en offentlig appel om at godkende det polske tilbud.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, menes også at være tilhænger af planerne, som han har døbt »lej en MiG«.

Joe Biden forsøger at lægge pres på Rusland uden at eskalere krisen yderligere. Men nu er der pres på Biden for at godkende de polske kampfly.
Joe Biden forsøger at lægge pres på Rusland uden at eskalere krisen yderligere. Men nu er der pres på Biden for at godkende de polske kampfly. Foto: Oliver Contreras
Vis mere

Flere militære eksperter advarer dog om, at et konkret vestligt modsvar kan få uoverskuelige konsekvenser. CIAs direktør, Bill Burns, advarer om farlige uger forude:

»Det kan blive rigtig grimt. Vi frygter at en vred og frustreret Putin kan finde på at udvide sine angrib yderligere«

Forhandlingerne om de polske kampfly forsætter.