Et nyt supersonisk fly er på vej. Boom Supersonic har allerede tegningerne klar til flyet, som kan flyve tværs over USA på halvdelen af den tid, det tager i dag.

Det amerikanske forbud mod at flyve med supersoniske fly udløber til næste år – femten år efter den sidste Concorde blev kørt i depot, skriver Berlingske Business.

Selskabet vil muligvis have flyet klar i 2023, skriver CNBC. Det afhænger dog af, om de får lov til at indlede konstruktionen til næste år.

Boom-chefen Blake Scholl forudser dog, at lovgivningen kan genforhandles, og ændringer være på plads allerede næste år.

Prisen på det nye fly bliver halvanden milliard kroner, og det skal have plads til 55 passagerer.

Det vil kunne tilbagelægge afstanden fra San Francisco til Japan på 5½ time og New York-Paris på 3½.

Ifølge CNBC er der allerede forudbestilt 76 fly, herunder ti til Virgin Atlantic.

Supersonisk flyvning er luftfart, som går hurtigere end lydens hastighed på 1.225 kilometer i timen.