I en mellemstor hospitalsstue ligger der fem brasilianske covid-19-patienter.
Mellem de fem patienter – midt i den sterile stue – står en stor, grøn iltcylinder, der mest af alt ligner en forvokset gasflaske.
Men i dette tilfælde har genstanden én meget essentiel funktion. Den giver ilt til ikke én, ikke to, men alle fem patienter.
Sådan viser en video, der er blevet delt fra den brasilianske by Manaus, hvor coronasituationen i disse dage er fuldstændig kaotisk, og hvor der langtfra – som videoen viser – er én respirator til hver patient.
Manaus, der er placeret i Amazonas, mangler nemlig ilt i så høj grad, at en brasiliansk forsker har beskrevet hospitalerne som 'kvælningskamre'.
Der er i sig selv tragisk, men historien om Manaus er også dybt opsigts- og urovækkende.
Og for at forstå det skal vi skrue tiden tilbage til oktober 2020.
På det tidspunkt havde Brasilien nemlig allerede haft mange millioner smittetilfælde, og især i Manaus havde man kæmpet en hård kamp mod den verdensomspændende virus.
Så hård, at brasilianske forskere estimerede, at helt op til 76 procent af de to millioner borgere i byen havde været smittet med covid-19.
Med andre ord: Der var mere eller mindre opbygget flokimmunitet i Manaus.
Derfor havde man også forventet, at den brasilianske by tæt på Amazonas ville kunne komme relativt let gennem vintermånederne.
Der kan man dog roligt sige, at det ikke blev tilfældet.
Manaus er nemlig ramt af et voldsomt udbrud igen ,og for at forstå, hvorfor det bekymrer forskere verden over, skal vi en tur til Japan.
Tidligere i januar fandt japanske læger nemlig en ny, brasiliansk coronavirusmutation hos fire japanere, der kom direkte fra Amazonas-regionen.
Og det var et bekymrende resultat, da man undersøgte den nærmere.
Mutationen varierer nemlig så meget fra 'den originale virus', at den kan smitte personer, der ellers har antistoffer i kroppen.
Det kan også være grunden til, at Manaus pludselig ser en stor stigning igen, hvis antistofferne hos byens borgere ikke har beskyttet dem.
Det spørgsmål skræmmer forskere verden over, skriver flere udenlandske medier, og derfor valgte eksempelvis Storbritannien torsdag at forbyde al indrejse fra Sydamerika og Portugal for ikke at få selskab af den brasilianske mutation.
Men skal vi også frygte den nye mutation herhjemme?
Det har B.T. spurgt Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, om.
Han understreger, at det ud fra et videnskabeligt punkt ikke er overraskende, at der vil ske mutationer, men at det naturligvis ikke er godt nyt.
»Det er bekymrende, det er klart. Men vi bliver også bedre til at spore nye mutationer, så derfor vil vi se dem,« siger han og fortsætter:
»Det er selvfølgelig ikke godt, hvis mutationerne smitter mere, og det er især dårligt nyt, hvis de smitter folk, der allerede har antistoffer.«
Hans Jørn Kolmos har af gode grunde ikke selv set nærmere på den brasilianske variant, men han vil ikke afvise, at der er hold i frygten for, at den nye mutation kan smitte folk, der ellers burde være immune.
»Ja, det er en realistisk risiko, hvis virussen har ændret sig så meget, at immunforsvaret ikke kan genkende den. Men vi må vente at se, indtil vi lærer mere om den brasilianske mutation,« siger Hans Jørn Kolmos, der også bekræfter, at varianten i værste fald kan snore sig udenom den nuværende vaccine.
