’Jeg lå stiv af skræk i hans seng. Han låste døren bag mig og lagde nøglen op på et skab, der var så højt, at han knap nok selv kunne nå.’
I bogen ’3.096 dage’ fortæller Natascha Kampusch detaljer om sit liv i fangenskab.
I fire år sov hun i den mørke støvede kælder, indtil hun en dag, som 14-årig, fik lov at sove over jorden i samme seng som gerningsmanden.
- Han lagde sig og rørte mig med plastikhandsker på mine håndled.
Først nu, taler Natascha ud om de mange pinsler, der blev hverdag for hende i de 8 år hun levede indespærret.
- Selvfølgelig udsatte han mig for seksuelle overgreb, det var en del af hverdagen, fortæller hun i bogen.
Når det handler om det seksuelle, vil hun dig godt holde det privat. Men hun fortæller, at han ikke ville have sex, når hun sov hos ham. Hun forklarer, hvordan hun var bundet fast med ledninger om hænderne, når hun sov hos Prikopil.
- Jeg kunne skrige, men jeg kunne ikke få en lyd frem. Jeg lå på siden ved siden af ham og forsøgte at bevæge mig så lidt som muligt. Min ryg var slået grøn og blå, så jeg kunne ikke ligge på den. Ledningerne skar ind i hånden, og jeg kunne mærke hans ånde på min magre hals.
I bogen fortæller Natascha Kampusch også, hvordan det, at hun blev en ung kvinde, gjorde Priklopil usikker.
- En morgen vågnede jeg med smerter i underlivet, og der var blod på mit nattøj. Jeg havde ventet i årevis på min menstruation. Gerningsmanden var helt usikker på denne udvikling. Da jeg blev en ung kvinde, skulle jeg stå til hans tjeneste og han havde meget mere kontrol med mig, fortæller hun.
