En kamp på liv og død udspiller sig ud for Australiens kyst. Frivillige har reddet fem af hvalernes liv, beretter. ABC News.

De fem hvaler - der er op mod fem meter lange - er blevet trukket ud på dybere vand. Redningsfolkene holder nu øje med dem for at sikre, at de ikke strander igen.

Det sker efter op mod 150 kortfinnede grindehvaler tidlig fredag morgen var skyllet op på stranden ved Hamelin Bay i Western Australia.

Frivillige kæmpede for at få hvalerne tilbage i havet, men det var lettere sagt end gjort: Vejret var imod redningsfolkene, fortalte Jeremy Chick, der er leder af redningsfolkene, til The Guardian fredag morgen. Et vidne beskrev eksempelvis, hvordan en hval blev trukket ud i vandet for blot at skylle op på stranden kort tid efter.

»Dyrenes kræfter, samt vinden og muligheden for vådt vejr, kommer til at afgøre, hvor og hvornår vi forsøger at flytte dem ud i havet,« fortalte Jeremy Chick fredag morgen, ifølge The Guardian.

Og fredag morgen begyndte hajerne at komme til. De har kunne lugte de døde hvaler og begyndte at nærme sig kysten, skriver avisen.

Lokale myndigheder har derfor udstedt et hajvarsel, så badende eller svømmende strandgæster holder sig fra området.

Her ses flere af de strandede hvlaer ved Hamelin Bay 23. marts 2018.
Her ses flere af de strandede hvlaer ved Hamelin Bay 23. marts 2018. Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere
Her ses hvalerne på Hamelin Bay. Den største, kendte stranding skete i New Zealand i 1985. Her strandede 400 grindehvaler, oplyser Naturhistorisk Museum
Her ses hvalerne på Hamelin Bay. Den største, kendte stranding skete i New Zealand i 1985. Her strandede 400 grindehvaler, oplyser Naturhistorisk Museum Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere
Her ses hvalerne.
Her ses hvalerne. Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere
Her ses et billede fra Western Australia Department of Biodiversity Conservation and Attractions, som er blevet frigivet i forbindelse med hvalernes stranding 23. marts 2018. Strandingen blev spottet af en fisker tidligt fredag morgen.
Her ses et billede fra Western Australia Department of Biodiversity Conservation and Attractions, som er blevet frigivet i forbindelse med hvalernes stranding 23. marts 2018. Strandingen blev spottet af en fisker tidligt fredag morgen. Foto: HANDOUT
Vis mere