Et par sko og forskellige andre småting er lige nu eneste spor af den svenske teenager Wilma Andersson.

Den 17-årige pige er som sunket i jorden.

Ingen har set hende siden torsdag i sidste uge, og i weekenden blev hendes familie så nervøse for hende, at de kontaktede politiet.

»Hun har små søskende og en niece, der elsker hende overalt på jorden. Det er utænkeligt, at hun ville forsvinde af egen fri vilje. Hun ville aldrig gøre sådan noget mod dem,« siger et familiemedlem til den svenske avis Aftonbladet og tilføjer:

»Wilma er en ordentlig pige. Hun er vores lille tøs. Dette er forfærdeligt.«

Alligevel var det familiens første tanke, at hun var stukket af med sin kæreste.

Efter nogle dage gik det dog op for dem, at han stadig opholdt sig hjemme i sin lejlighed, og det fik dem til at rette et mistænksom blik på ham.

Han blev senere anholdt i sagen og er nu mistænkt for at have slået hende ihjel.

Familien håber til det sidste på at få Wilma hjem i live. Hundredvis af frivillige hjælper lige nu politiet med at lede efter hende i et skovområde ved Uddevalla i det vestlige Sverige. Også flere familiemedlemmer deltager også aktivt i eftersøgningen.

En af Wilmas pårørende fortæller til Expressen, at det unge par gennem de seneste år flere gange har haft et forhold.

»De har begge været jaloux på hinanden, men vi troede bare, at de var barnlige.«

Umiddelbart virkede den mistænkte som enhver svigermors drøm: Veltalende, ordentlig og høflig.

Gamle skolekammerater fortæller til Expressen, at han var en flink fyr, som lavede sine ting. Han var én, de andre gerne ville hænge ud med. Altid glad og i godt humør, og lidt af en klassens klovn.

Enkelte antyder dog også, at han rummede en anden og mere dyster side.

»Han har altid været ekstrem jaloux,« fortæller en anonym kammerat til avisen.

En anden beskriver, hvordan han ved en enkelt lejlighed pludselig blev aggressiv, da han hørte noget, som han opfattede som racistisk.

Også Wilmas familie bemærkede en forandring hos ham.

»Han virkede så rar og sød. Han har været så ordentlig. Han talte med os. Han uddannede sig. Hen i sidste uge viste han os en helt anden side af sig selv. En sort side, som han aldrig tidligere har vist, og vi er helt chokerede over det. Ingen af os voksne i hendes nærhed har set små tegn på dette,« siger den pårørende uden at komme nærmere ind på, hvad det er for episoder, hun hentyder til.

Den unge mand nægter sig skyldig, og hans far forsikrer over for Aftonbladet, at hans søn aldrig ville kunne finde på at gøre nogen ondt. Og især ikke Wilma.

»Han er så ked af, at hun er forsvundet. Han sagde, at han håber, at de finder hende.«