Et par fra Manchester i England var i gang med at spare op til et hus. Men midt i forventningens glæde fik manden konstateret uhelbredelig kræft. Deres drøm om at blive gift, inden det var for sent.

Laura og Steven Monks, begge 35 år, havde været gode venner i 10 år, inden de blev forlovet i 2013 – blot tre måneder efter de fik deres datter, Lydia. Parret havde en idé, om hvordan deres drømmehjem skulle se ud, og, ligesom de også havde forestillet sig et romantisk bryllup.

Men en gang imellem tager livet en tragisk drejning. I oktober 2014 blev Steven Monks diagnosticeret med tarm- og leverkræft. Han fik ved en operation fjernet sin tarm og begyndte straks at få kem-obehandling. Men bedst som fremtiden igen tegnede sig lys, fik parret overbragt den værste nyhed: Steven Monks var uhelbredelig syg af kræft. Laura og Steven Monks bestemte sig derfor for at blive gift.

»Straks da Steven blev diagnosticeret med kræft vidste vi, at vi ønskede at blive gift med det samme. Vi vil gerne have samme navn, og vi ønskede at være en rigtig familie,« fortæller Laura Monks til Daily Mirror.

Selv om parret havde sparet op i flere år, rakte økonomien ikke til den helt store bryllupsfest. Men så kom der uventet hjælp fra den velgørende organisation 'Gift of a Wedding'. Organisationen bad på Facebook firmaer og privatpersoner til at hjælpe Laura og Steven med at gøre deres drøm til virkelighed.

Brylluppet fandt sted i fredags i Manchester City Centre, og det blev en lykkelig dag.

»Vores datter Lydia var blomsterpige, og vi havde et lyserødt og hvidt farvetema,« fortæller Laura Monks.

Patricia Harrison, grundlægger af Gift of a Wedding, fortæller, at det var en fornøjelse at hjælpe parret til at blive gift.

»Det var vidunderligt at give Steven og Laura nyheden om, at de ville blive gift med hjælp fra os,« siger hun.

'Gift of a Wedding' donerede blandt andet invitationer, en sanger, brudekjolen og bryllupskagen.

Her ses Laura Monks i forberedelserne til bryllupsdagen: