Det er cirka 4.000 kvadratkilometer stort. Og det er tilsyneladende på farten efter at have siddet fast i næsten tre årtier.

Navnet er A23a.

Og ifølge The Guardian har det kolossale isbjerg – verdens største – revet sig løs og er i færd med at drive forbi Den Antarktiske Halvø ved den vestlige del af Antarktis.

Det viser satellitbilleder.

Her ses A23a helt tæt på. 
Her ses A23a helt tæt på.  Foto: European Union/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

I 1986 var A23a senest på farten.

Dengang rev det sig løs fra Filchner-Ronne-ishylden, men satte sig hurtigt fast på bunden af Weddellhavet, hvor det har befundet sig lige siden.

Det vides ikke præcist, hvorfor det nu pludselig igen har fået rejselyst.

»Med tiden er det formodentlig blevet lidt tyndere, hvilket har givet det en smule ekstra opdrift. Det har gjort det muligt at løfte sig fra bunden og blive skubbet bort af havstrømmene,« siger den britiske Antarktis-ekspert Oliver Marsh.

En anden ekspert, Andrew Fleming, har sagt til BBC, at han registreret bevægelser hos A23a siden 2020. 

Ifølge Guardian er A23a tre gange så stor som New York, og det er derfor lidt af en krabat, der nu pludselig bevæger sig rundt på den allersydligste del af jordkloden.

Derfor holder eksperter nøje øje med kolossen for at se, om det igen sætter sig fast et sted. Med fare for hvordan det kan påvirke dyreliv og miljø i området.