Der venter de svenske skatteborgere en stor regning for den massive flygtningestrøm til landet, skriver Jyllands-Posten.

Den forventede udgift i år på 27,5 milliarder kroner lægger beslag på 3,2 procent af det samlede statsbudget. Til sammenligning er det tilsvarende tal for Danmark 2,4 milliarder danske kroner svarende til en andel på 0,22 af statens budget.

Regningen for næste år forventes at blive på godt 60 milliarder svenske kroner svarende til 6,4 procent af statens budget, hvilket næsten er det samme som de knap 64 milliarder, der bruges på hele Sveriges sygehusvæsen.

Og regningen for at modtage op mod 190.000 flygtninge i år er først nu begyndt at gå op for svenskerne, og at det uundgåeligt vil komme til at gå ud over det svenske velfærdssamfund, hvor der bliver færre penge til skole, ældrepleje og socialvæsen, påpeger flere eksperter.

Lektor og ekspert i international migration Joakim Ruist fra Handelshögskolen ved Gøteborgs Universitet vurderer, at der vil komme endnu flere og større regninger.

»De økonomiske udgifter vil fortsætte også på det meget lange perspektiv. Det tager lang tid, inden flygtninge finder arbejde og et sted at bo. Og udgifterne for Sverige bliver ikke betalt tilbage – selv ikke hvis de finder arbejde.«

Joakim Ruist kalder det ønsketænkning, når den svenske regering taler om at tage imod flygtninge som en investering i fremtiden, der vil betale sig selv tilbage. For pengene bliver ikke betalt tilbage. Det er ikke sket historisk, og det kommer slet ikke til at ske fremover, vurderer Joakim Ruist, da alle de simple job ikke længere findes i Sverige. Derfor bliver det dyrt for det offentlige, og derfor vil der blive færre penge til andre ting som skoler, ældrepleje og hospitaler, forudser han ifølge Jyllands-Posten.