Et krydstogtrederi havde for alvor vind i salgs-seglene, da en IT-fejl kortvarigt tillod rejsende at booke krydstogtophold til chokerende lave priser. 

Men nu har rederiet, Carnival Cruise Line, bogstavelig talt trukket i land og annulleret et ukendt antal reservationer og bookinger, der blev købt under hjemmesidefejlen. 

Det skriver New York Post. 

Firmaet annullerede efterfølgende kundernes kommende rejser og refunderede pengene. I en e-mail til kunderne oplyste de, at de billige rejser var »langt under enhver rimelig kampagnepris.«

Under IT-fejlen kunne de rejselystne købe et ophold for 300 dollars, lige under 2.000 kroner, hvor den typiske pris for et krydstogtophold hos Carnival Cruise Line ligger mellem 600 og 1.500 amerikanske dollar. 

Det svarer til mellem 3800,- og knap 10.000 kroner. 

I stedet krediterede de kunderne med en rabat på næsten 650 danske kroner, hvis de ombookede deres rejse inden 31. august i år. 

Men krydstogtfirmaet vil ikke lade de heldige kunder beholde den rejse, som de købte til den fordelagtige pris. 

For virksomhedens billetpolitik lyder nemlig på, at hvis en forkert pris er oplyst eller angivet på hjemmesiden, kan de forbeholde sig rettigheden til at ændre den og anmode kunden om at betale den korrekte pris – med tilhørende gebyrer i prisen. 

Eller aflyse hele rejsen dog med fuld refusion for kunden. 

Det vides ikke, hvor mange mennesker, der præcis nåede at købe en billigt krydstogtophold.