En kæmpe brand er fredag brudt ud ​​i et olieanlæg i den saudiske by Jeddah.

Branden udvikler kraftig sort røg, og fredag aften er flammerne på ingen måder blevet mindre, viser billeder fra byen.

Tværtimod ser de ud til at vokse.

En talsmand for Houthi-oprørere fra Yemen udtaler, at flere mål er blevet angrebet i Saudi-Arabien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredag aften ser flammerne nærmest ud til at vokse rundt om det brændende olieanlæg.  REUTERS/Ahmed Yosri
Fredag aften ser flammerne nærmest ud til at vokse rundt om det brændende olieanlæg.  REUTERS/Ahmed Yosri Foto: AHMED YOSRI
Vis mere

Det brændende olieanlæg ligger meget tæt på den bane, der bruges til Formel 1-kørsel i weekenden.

Som bekendt deltager danske Kevin Magnussen i Formel 1-kørslen.

Han er derfor også tilstede i området, hvor røgen altså fylder rigtig meget.

Formel 1-træningen med Kevin Magnussen og de andre stjerner skulle have været i sin sidste fase, da branden startede.

Sådan ser det ud for bilisterne i Jeddah fredag aften. REUTERS/Stringer
Sådan ser det ud for bilisterne i Jeddah fredag aften. REUTERS/Stringer Foto: STRINGER
Vis mere

Foreløbigt er der ikke nogen ord fra Kevin Magnussen om selve angrebet tæt på Formel 1-banen.

Men den hollandske kører Max Verstappen har ifølge Ekstra Bladet sagt følgende over den såkaldte pit-radio under træningen:

»Jeg kan lugte røg.«

For beboerne i millionbyen Jeddah er angrebet dog næppe en overraskelse. Det er mindre end en uge siden, at et oliedepot i byen senest stod i brand.