Omkring klokken 15 er aktionen ved centret overstået – og meldingen er, at der ikke længere er nogen trussel.

Emporia-indkøbscentret i Malmø er lige nu ved at blive evakueret i en større politiaktion.

Det skriver SVT.

Ifølge mediet er adskillige betjente til stede med trukne våben.

Politiet er rykket mod centret efter en anmeldelsen om, at en person skulle være set i centret med våbenlignende genstande.

»Vi har fundet en person, der passer til beskrivelsen, men vi har ikke fundet våben. Vi fortsætter med at være afsøge Emporia og er forhåbentlig færdige inden længe,« udtaler en talsperson hos det svenske politi til SVT.

Politiet har dog meddelt, at der »ikke er sket noget«.

Men indkøbscentret bliver angiveligt ransaget på baggrund af oplysninger, som politiet har modtaget.

B.T. følger sagen.