Lyt til artiklen

Mark David Chapman, der i 1980 skød og dræbte John Lennon, er blevet nægtet prøveløsladelse for intet mindre end 12. gang.

Det bekræfter New Yorks fængselsmyndigheder til CNN.

Mark David Chapman, hvis dom lyder på 20 år til livstid, afsoner på Green Haven Correctional Facility i New York.

Hvert andet år siden 2000, hvor han første gang var berettiget, har han forsøgt at søge om prøveløsladelse – altid uden held.

John Lennon blev myrdet 8. december 1980.
John Lennon blev myrdet 8. december 1980. Foto: Nanako Sudo
Vis mere

Det var 8. december 1980, at Mark David Chapman dræbte Beatles-stjernen, da han affyrede fem skud, hvoraf fire ramte John Lennon i ryggen.

Få timer tidligere havde han bedt den britiske musiker om at skrive en autograf på en kopi af albummet 'Double Fantasy', Lennon havde indspillet med konen Yoko Ono.

I juni 1981 erkendte Mark David Chapman sig skyldig i mordet, og to måneder senere blev han dømt.

Han begrundede handlingen med, at han havde kæmpet med depression og andre mentale udfordringer hele sit liv.

Mark David Chapman skød og dræbte John Lennon i 1980.
Mark David Chapman skød og dræbte John Lennon i 1980. Foto: HANDOUT
Vis mere

Da Mark David Chapman i 2018 blev nægtet prøveløsladelse for 10. gang i 2018, udtalte han:

»Som hvert år går, føler jeg mere og mere skam. Jeg er ked af min forbrydelse.«

På det tidspunkt sagde fængselsofficerer, at de afviste Chapmans anmodning, fordi hans løsladelse ville være uforenelig med offentlig sikkerhed. I en delvist redigeret offentlig meddelelse skrev de desuden, at han dræbte John Lennon »uden anden grund end for at opnå berømthed«.