Lyt til artiklen

Som 4-årig insisterede Joey på, at han rigtig var en pige. Som fem-årig nægtede Joey at få håret klippet, og da han rundede seks, blev Joey diagnosticeret som transseksuel.

Joeys mor, 42-årig Venessia, kan i bagklogskabens klare lys godt se, at hendes lille søn langt fra opførte sig som en normal dreng.

- Noget af det første hun sagde, da hun lærte at snakke, var, at hun var en pige. Vi plejede at rette hende og sige, at hun var en dreng. Da hun blev fire år, blev hun mere insisterende og sagde, ’Nej, jeg er rigtig en pige!

5 år og transseksuel

Forældrene kunne ikke længere ignorere deres drengs udtalelser, og da han fyldte fem henviste lægerne ham til kønsspecialist, og derefter begyndte accepterede forældrene Joey som en pige. Hun hedder i dag Josie og hendes fødselsattest, pas og cpr-nummer er nu ændret, så det viser, at det er en pige.

- Jeg er rigtig glad for, at alle ved, at jeg er en rigtig pige, og at jeg ikke behøvet at lade som om, at jeg er en dreng mere, siger en lettet Josie til engelske The Sun.

Josie får i dag kvindelige kønshormoner og er godt klar over, at hun har brug for en operation for at blive en fuldendt kvinde, når hendes krop er færdigudviklet.