Alarmklokkerne ringede hos det jødiske mindretal i Tyrkiet, da Hitlers selvbiografi og nazistiske manifest »Mein Kampf« pludselig var at finde på hylderne i én af Tyrkiets største dagligvarekæder, Migros.
Journalisten Karel Valansi, der til daglig skriver for den tyrkisk-jødiske avis Şalom, startede en Twitter-storm for at kritisere salget, og flere tyrkiske jøder har efterfølgende udtrykt deres bekymring.
I Tyrkiet har »Mein Kampf« aldrig været underlagt censur, som den har i Tyskland, men det er hidtil uset, at bogen er blevet solgt i dagligvarebutikker.
»Det er meget bekymrende for os, at en af landets største dagligvarekæder sælger en så symbolsk bog, som var det tomater. Især fordi der i forvejen er antisemitiske tendenser i Tyrkiet, hvor visse medier sætter lighedstegn mellem israelsk politik og jøder,« siger Karel Valansi til Berlingske.
Henri Ciprut, der også tilhører det jødiske mindretal i Tyrkiet, mener, at det i forvejen er problematisk, at bogen sælges i det omfang, den gør.
»At bogen nu er rykket ind i dagligvarebutikker kan umuligt være et tilfælde. I Tyrkiet er der en skare af folk, der er meget tilbøjelige til at udøve antisemitiske overgreb. Derfor er det direkte at hælde benzin på bålet at gøre en så antisemitisk bog så let tilgængelig på steder, hvor formålet med købet åbenlyst ikke er akademisk.«
Salgsrekord
Migros har ikke kommenteret sagen trods henvendelser fra de tyrkiske jøder, men efter reaktionerne kan bogen ikke længere købes på supermarkedets onlinesalgsside.
»Mein Kampf« er en af de mere populære bøger i Tyrkiet, og i 2005 satte den salgsrekord.
På det tyrkiske online bogmarked idefix.com. kan man købe bogen fra over ti forskellige forlag for helt ned til 23 kroner.
På Twitter forsvarer personer fra det jødiske mindretal salget af bogen, så længe det sker på den tyske måde. I Tyskland er censuren af »Mein Kampf« netop blevet ophævet, og bogen har fundet sin plads på boghylderne. Dog i en kritisk udgave med kommentarer, der har til formål at forhindre en eventuel sympati med Hitlers ideologi.
I Tyrkiet bor der i dag omkring 18.000 jøder, hvoraf majoriteten er sefardiske jøder, hvis forfædre blev udvist fra Spanien i 1492. Tusindvis af tyrkiske jøder forlod Tyrkiet i 1930erne efter nationalistiske tyrkeres pogromer. Forfølgelsen af landets jøder, armenere og grækere i 1930erne er stadig et ømt og tabubelagt emne i Tyrkiet og er aldrig blevet officielt anerkendt eller undskyldt.
