Torsdag stævnede to amerikanere og deres to hunde i land, efter 150 dage på Stillehavet med en ødelagt motor. Efterfølgende har en ekspert dog været ude at sige, at de to amerikanske kvinders forklaring ikke holder. Det skriver New York Post.

Jennifer Appel og Tasha Fuiaba sejlede i foråret ud fra Hawaii med Tahiti som destination. Med om bord havde de deres to hunde.

Ifølge deres egen forklaring blev skibets motor ødelagt under et uvejr 30. maj, og de håbede at kunne nå land kun ved at benytte skibets sejl.

Det lykkedes ikke, og efter to måneder på Stillehavet begyndte de at sende nødsignaler, men der var ingen fartøjer, som var tilstrækkeligt tæt på dem til at opfange signalerne. De var kommet væk fra de store sejlruter.

En ekspert har dog overfor New York Post sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt kvindernes forklaring holder stik.

Foto: JONATHAN R CLAY
Vis mere

En pensioneret kystvagt, der var ansvarlig for søgning og redningsaktioner, har efterfølgende sagt, at hvis kvinderne brugte nødsignalet, ville de have været fundet for længst.

»Hvis det var operationelt, og det var tændt, skulle deres nødsignal være blevet modtaget meget, meget hurtigt,« siger kystvagten Phillip R. Johnson til New York Post.

Han hævder også, at kvinderne havde i alt seks former for kommunikationsværktøjer, og at alle gik døde, tyder på, at noget 'var gået galt'.

Kvinderne blev opdaget af et taiwanesisk fiskefartøj omkring 1500 kilometer sydøst for Japan.

Foto: JONATHAN CLAY
Vis mere