Natascha Kampusch, der var levede i fangenskab i otte år, hævder, at hun kun havde en bortfører, selvom der er bliver spekuleret i en medsammensvoren.

I den seneste uge er der blevet spekuleret i, om Wolfgang Priklopil havde en hjælper, da han tilbage i 1998 kidnappede den dengang 10-årige Natascha Kampusch. Men offeret nægter, at det skulle være tilfældet.

- Jeg havde kun en kidnapper, siger Kampusch til den østrigske tv-station OFR2.

En ven til Priklopil, der kun er blevet identificeret som "Ernst H", blev fredag udspurgt i ni timer, fordi østrigsk politi mistænker ham for at være medskyldig i kidnapningen.

Mistanken er opstået, fordi et vidne til bortførelsen siger, at hun så to mænd stige ind i den varevogn, der kørte væk med Kampusch.

21-årige Natascha Kampusch siger, at hun først har mødt Ernst H i 2006, da hun fik lov til at komme uden for Priklopils kælder, hvor hun tilbragte otte år.

- Kidnapperen ville integrere mig i det normale liv, siger Natascha Kampusch.

Priklopil skulle have introduceret Kampusch som en nabo overfor Ernst H.

- Mødet var begrænset til en håndtryk, og bagefter var jeg indespærret, indtil jeg flygtede, siger Kampusch.

Wolfgang Priklopil skulle have indrømmet kidnapningen over for Ernst H, få timer før han begik selvmord. Det skete få timer efter Kampusch var stukket af.

/ritzau/AFP