100 millioner dollar.

Amazonmillionæren Jeff Bezos har netop foræret Dolly Parton et beløb, der er til at tage at føle på.

Pengene kommer fra rigmandens velgørende fond Courage and Civility award.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt dem CNN, og Bezos har også selv skrevet det på Twitter.

Det er dog ikke, fordi den 76-årige sangerinde og skuespiller står og mangler penge.

Parton er ud over sin sang og musik også kendt for sit filantropiske arbejde, og donationen er da også tiltænkt velgørende formål.

Under coronapandemien gav hun en million dollar til vaccineforskning og var på den måde medvirkende til, at vaccinen fra Moderna så dagens lys.

»Når folk er i en position, hvor de kan hjælpe, så skal de gøre det. Og jeg ved, at jeg altid har sagt, at jeg prøver at bruge mine penge der, hvor mit hjerte er. Og jeg tror, at du gør det samme,« sagde Parton til Bezos, da hun modtog pengene.

Grudlæggeren af Amazon Jeff Bezos med sin kæreste, tv-værten Lauren Sanchez. (Arkivfoto)
Grudlæggeren af Amazon Jeff Bezos med sin kæreste, tv-værten Lauren Sanchez. (Arkivfoto) Foto: NIKLAS HALLE'N
Vis mere

Der er ikke noget krav om, hvad pengene skal bruges til. Kun, at beløbet skal gå til velgørenhed.

Den spanske kok José Andrés og den amerikanske tv-vært og kommentator Van Jones har tidligere modtaget prisen.