I 2022 blev der født 799.728 børn i Japan, oplyser landets sundhedsministerium.
Det er det laveste antal babyer, siden man begyndte at registrere nyfødte i 1899.
Og det er et problem, som landets skiftende ledere i årevis har forsøgt at løse. Uden held.
I årtier er fødselsraten raslet ned i landet, og antallet af fødsler er halveret på 40 år.
I 1982 blev der født mere end 1,5 million japanere, skriver CNN.
»Vi er på randen af ikke at kunne opretholde de samfundsmæssige funktioner,« sagde premierminister Fumio Kishida i en tale i januar.
»Det er nu eller aldrig, når det kommer til politikker vedrørende fødsler og børneopdragelse. Det er et problem, der simpelthen ikke kan vente længere,« sagde han.
Til april opretter regeringen en ny statslig instans, der har til opgave at løse problemet.
Udfordringen er, at der er stadig færre japanere i den arbejdsduelige befolkning til at opretholde produktionen og forsørge den voksende mængde pensionister.
Der er flere årsager til, at japanerne får så få børn.
Høje leveomkostninger og mangel på børneinstitutioner i storbyen gør det svært at få børn.
I en undersøgelse af finansinstitutionen Jefferires fra 2022 blev landet dømt som et af de dyreste at få børn i.
Samtidig har det i mange år været en karrieremæssig dødsdom for japanske kvinder at få børn.
Japan har længe kæmpet med en fortsat aldrende befolkning. I 2018 var over 28 procent af befolkningen klassificeret som ældre. Ifølge en prognose fra National Institute of Population and Security Research ventes 38 procent af landets befolkning i 2060 at være 65 eller ældre, skriver Ritzau.
Fødselsraten i Japan er nu nede på 1,3 procent, hvilket er langt under de 2,1 procent, der er påkrævet for at opretholde en stabil population.
Japans befolkning tæller i 2023 lige under 125 millioner.
