James Bond-skuespilleren Rory Kinnear har mistet sin handicappede søster, Karina. Hun blev 48 år gammel og var smittet med coronavirus, da hun døde.

Rory Kinnear fortæller til The Guardian, at Karina havde iltmangel ved fødslen, der medførte en hjerneskade. Hun måtte gennem en operation som 19-årig for at overleve.

Trods et hårdt og udfordrende liv har den britiske skuespiller kun respekt tilovers for sin søster, der havde en passion for grin, latter og sin familie.

»Hun var heroisk og konstant inspirerende,« lyder det blandt andet i interviewet.

Rory Kinnear har spillet med i flere James Bond-film. 
Rory Kinnear har spillet med i flere James Bond-film.  Foto: ANDREW COWIE
Vis mere

44-årige Rory Kinnear siger, at Karina havde haft en god periode, inden hun blev smittet med den frygtede virus.

»Det var coronavirussen, der slog hende ihjel. Inden hun blev smittet, havde hun ikke været på hospitalet i 18 måneder. Og det var usædvanligt for Karina.«

James Bond-skuespilleren siger, at ingen personer kunne kalde Karina for et svagt menneske.

Og han takker ligeledes i interviewet alle de mennesker, der har passet hende gennem de seneste 48 år.

Rory Kinnear var til stede, da James Bond-filmen 'Spectre' havde verdenspremiere. 
Rory Kinnear var til stede, da James Bond-filmen 'Spectre' havde verdenspremiere.  Foto: LEON NEAL
Vis mere

»Jeg vil for altid være taknemmelig for alle de sygeplejere, der har passet hende med venlighed og dedikation over de seneste mange år.«

Den 44-årige skuespiller fortæller, at hans mor altid har kæmpet for mere støtte, flere muligheder og mere anerkendelse til handicappede børn. Arbejdet kulminerede i 2000.

Her åbnede Kinnear House. Et velgørenhedsprojekt, hvor et hus var blevet bygget til seks unge mennesker med et svært handicap. Det lå 10 minutter fra familiens private hjem.

Rory Kinnear og resten af familien sagde søndag det sidste farvel til Karina over Facetime, fordi hun ikke måtte få besøg. Han slutter interviewet med: 'Hvilken lektion. Hvilken inspiration.'